De andres penge

Det er slet ikke så let at gætte, hvad andre mennesker tjener. Danskere i alderen 45 til 50 år er i hvert fald ikke særlig gode til det. De højtlønnede overvurderer, hvor mange penge alle andre tjener, mens de lavtlønnede undervurderer andres velstand. Det fremgår af et nyt studie af økonomer fra Københavns Universitet, hvor 10.000 danskere medvirker.

Økonomerne har spurgt deltagerne, hvor de tror, de ligger lønmæssigt i forskellige grupper: blandt skolekammerater, naboer, kolleger, andre i samme branche eller med samme uddannelse og andre med samme køn og alder. Når det lige er de 40-årige, forskerne har valgt at udsætte for denne spidsfindige selskabsleg, skyldes det, at det netop er i 40erne, vi typisk lander på vores endelige plads i indkomstfordelingen.

Danskerne tror, at andre menneskers indkomst ligger tættere på deres egen, end den egentlig gør. Det gælder både, når de sammenligner sig med naboer og jævnaldrende i samme kommune, og inden for samme branche og uddannelse, hvor der ellers kunne være bedre indblik i lønforholdene.

Der er forskellige kilder til viden om andres løn. Nogle brancher har større løngennemsigtighed end andre, og nogle har i deres job adgang til andre medarbejderes lønoplysninger. Der er også synlige tegn på velstand som et stort hus og en dyr bil – men de kan snyde, viser studiet, for de, der selv har dyrere hus og bil end deres naboer, kommer fejlagtigt til at tro, de tjener mere end de andre på villavejen.

ØKONOMERNE BRUGER oplysningerne til at undersøge, hvad der former vores opfattelse og holdning til ulighed. De fleste kan leve med, at nogle fra samme årgang tjener meget mere end dem selv, men andre i samme branche? Eller med samme uddannelse? Lige dér gør det ondt. Indkomstforskelle inden for samme branche og uddannelse er den type ulighed, danskerne finder mest urimelig, og ironisk nok er det også her, de tager mest fejl.

For eksempel mener de, der er på position 25 i deres branche – hvor 25 procent tjener mindre end dem, og 75 procent tjener mere – at de ligger på position 48. De tror også, at de fem procent højest lønnede i deres branche tjener langt mindre, end de vitterligt gør. I finansierings- og forsikringsbranchen tror de, at det kræver en årsløn på 1,15 millioner kroner at ligge i topfem, men branchens bedst lønnede tjener faktisk 1,61 millioner kroner.

»Danskerne undervurderer uligheden mest, der hvor den betyder mest for dem,« konkluderer Kristoffer Balle Hvidberg, et af studiets forfattere, på Videnskab.dk.

I studiet får halvdelen af deltagerne sandheden at vide om deres position. De, der ligger lavere, end de troede, ændrer holdning til ulighed. Nu synes de, det er mere urimeligt.