Maskefald. Tre amerikanske bøger skildrer den sære, kalkulerede modsætning i kunstig intelligens: at den både skal redde og ødelægge verden på samme tid.
Imperier af varm luft
Forestil Dem en stige, der fører op i mørket. Op ad stigen klatrer de største virksomheder, der udvikler kunstig intelligens. De klatrer om kap, og de har travlt, for efter hvert trin bliver deres formuer femdoblet: ti milliarder, 50 milliarder, 250 milliarder dollar. Ingen ved, hvor stigen ender. Til gengæld er det sikkert og vist, at når én af dem griber om det øverste trin, vil stigen springe i luften og dræbe os allesammen.
Sådan lyder et af tankeeksperimenterne i bogen If Anyone Builds It, Everyone Dies, som ikke kan anbefales til læsere, der i forvejen ligger vågne og grubler over de samfundsmæssige konsekvenser af AI. For når forfatterne Eliezer Yudkowsky og Nate Soares skriver »dræbe«, hentyder de ikke til, at ChatGPT kan blive en rigtig karrieredræber for revisorer, jurister og andre med rutinepræget skærmarbejde. Nej, de mener, at programmerne om få år vil myrde hele menneskeheden, før de sætter planeten Jorden i brand og fortsætter nedslagtningen af alle levende organismer i universet. (At forfatterne i et andet tænkt scenarie levner mulighed for, at særligt avancerede rumvæsener kan indgå en slags fredsaftale med maskinerne, er en ringe trøst).
Del:



