Først lød de høje eksplosioner i nattens mørke, så rejste røgskyerne sig op mod himlen over Caracas, Venezuela. I fire dage havde amerikanske specialstyrker ventet på et »go«. Og så, kort før midnat fredag den 2. januar 2026, lød det. »Good luck and godspeed,« sagde USAs præsident, Donald Trump, hvorefter han fulgte med på en livestream. »Som om jeg så et tv-program,« sagde han bagefter.

Få timer efter lettede amerikanske helikoptere igen. Ombord sad Nicolás Maduro, Venezuelas præsident, med bind for øjnene. Missionen var top secret. Ikke engang den amerikanske kongres var blevet underrettet.