Med en sneskovl af latterligt ringe beskaffenhed og orange skovlblad skubber jeg pragmatiske geometriske figurer gennem gårdspladsens hvide dække. Ned mod laden med det livgivende brænde, en buet afstikker til venstre bildør, små stier til vaskehus, værksted, hønsehus.

Stierne gennem snedækket plettes sorte af gårdspladsens småsten, som plasticskovlen af og til formår at flapre helt ned til. De dækkes, som dagene går, med aske og grus udstrøet, så man ikke uforvarende skvatter på gårdspladsens glatte færdselsårer.