Det er altid med en vis forventningsfuld ængstelse, man møder et kunstnerisk koncept, som er blevet overtaget af andre, nye kræfter. Ikke mindst, når det gælder tegneserier. Og ikke mindst, når det gælder Vakse Viggo. 

Lucky Luke har kørt konstant med skiftende tegnere og fortællere, siden Morris døde i 2001, og Asterix’ tegner, Uderzo, gav tuschdepechen til Didier Conrad allerede i 2009, ligesom også Splint & Co. er blevet portrætteret af et hav af tegnere gennem årene. Og Peyos Smølferne? De solgte ud og ødelagde for altid de små blå væseners fortrædeligheder i en lind strøm af håbløse 3D-animerede Hollywood-flop.