Upassende

Når jeg en dag bliver færdig med samtlige af mit livs praktiske opgaver – inklusive at udfylde det obskøne hul i husmuren, der opstod, da vi fik en ny tørretumbler, og den gamles udsugning blev overflødig – vil jeg sætte mig med en bunke bøger om britiske kendisser, der har bollet, bandet og bagtalt sig vej gennem underholdningsindustrien.

Lad os begynde med et uddrag fra sir John Gielgud, for længst afdød teaterskuespiller og parforholdsinnovator, der i et brev til en tidligere elsker fortæller, hvad han får tiden til at gå med i New York anno 1963, mens sir Johns aktuelle partner sidder hjemme på hotellet. Man skal forestille sig en Misse Møhgesk blanding af perversitet og snobbet bestyrtelse samt Shakespeare-diktion, fra dengang englænderne rullede på r’erne, her forsøgt oversat: »Mandag aften inviterede to modbydelige queens (homoseksuelle mænd, red.) mig på aftensmad … Jeg ankom klokken 12 til en ækelt overpyntet lejlighed, de hældte drinks på mig i næsten en time og bemærkede så: 'Jeg er bange for, at maden først er klar om tre kvarter,' hvorefter de rullede mig om på gulvet og forsøgte at tage mig – sammen!!« Ja, to udråbstegn, sir John finder det højst upassende: »Really, og så i min alder.«