Anmeldelse: Dansk udtaleordbog. Imponerende projekt kortlægger aktuel dansk udtale. Ældre sprogrøgtere må forberede sig på et par chok.
'Tsæl 'tænsk!
Der er meget store forskelle fra det ene sprog til det andet, hvad angår afstanden fra tale til skrift. Dansk hører til de sprog, hvor afstanden efterhånden med sprogudviklingen er blevet meget stor, og det indebærer, at det kan være særdeles vanskeligt at forudsige udtalen ud fra et stykke skrevet sprog.
Det er der nu råd for med resultatet af en stor fonetisk forskningsindsats i form af Dansk udtaleordbog. Den opregner samtlige danske gloser fra Retskrivningsordbogen plus et udvalg af person-, sted- og andre navne – og angiver simpelthen, hvordan de udtales.
Del: