Jeg kan ikke fordrage floskler. De er sprogets pendant til kølediskens næringstomme færdigretter og et sikkert tegn på intellektuel dovenskab. Brugeren søger tilflugt i et sprogligt stedfortrædende drama for at kompensere for manglen på samme i det emne, han eller hun beskriver.

En af de slemme er »at råbe vagt i gevær«, som jeg med en enkelt søgning fandt 40.000 tilfælde af på Infomedia.

Uanset om det drejede sig om embedsværkets forhold til aktindsigt i Helsingør Kommune (Frederiksborg Amts Avis), et humanistisk perspektiv på IT (ITWatch) eller trafiksikkerhed i Brabrand (DR P4 Østjylland).

Og der er mange flere, tag nu »sabelraslen«, »at smide en håndgranat (ind i debatten)«, »kalde til kamp«, »blæse til retræte«, »indgå våbenhvile«, »chokbølge«, »vådt krudt«, »pistolen for tindingen«, »i sigtekornet«, »fodtudser« og »frontkæmpere«.

»Præmien for de mest irriterende krigsmetaforfloskler går imidlertid til udtrykkene 'Bråvallaslag' og 'at møde sit Waterloo',« skriver Aske Munck. Illustration: Scotland Forever! af Elizabeth Thompson, 1881
»Præmien for de mest irriterende krigsmetaforfloskler går imidlertid til udtrykkene 'Bråvallaslag' og 'at møde sit Waterloo',« skriver Aske Munck. Illustration: Scotland Forever! af Elizabeth Thompson, 1881

Der er to store problemer ved disse temmelig hyperbolske metaforer, som med tiden er blevet fuldstændig luvslidte.

Det allerstørste er, at krigsmetaforer virker malplacerede, nu da vi i halvandet år har haft krigen helt tæt på vore egne grænser med et voldsfetichistisk Kreml, hvis krigsforbrydelser i Ukraine ikke står tilbage for historiens mest bestialske overgreb.

Men et næsten lige så stort problem er, at der i sproget – og særligt i journalistikken – gælder det, man kunne kalde »metaforikkens omvendte lov«: Jo mere hyperbolsk et billedsprog man anvender, desto mere ligegyldigt risikerer det emne, man taler eller skriver om, at forekomme.

Præmien for de mest irriterende krigsmetaforfloskler går imidlertid til udtrykkene »Bråvallaslag« og »at møde sit Waterloo«.

For selvom der sikkert er tale om hård modstand, har den person, man omtaler, næppe taget del i modstykket til et af den nordiske heltedigtnings største og mest blodige bataljer (omkring år 700) eller tabt et slag og mistet en tredjedel (omkring 25.000) af sine soldater som Napoleon i 1815.

Og ja, hvis man gransker mine egne skriverier, har jeg sikkert selv gjort mig skyldig i samme verbale slaphed. For nogle gange kan en deadline selvfølgelig få skribenten til … ja, at kapitulere.