Nødvendighedens nostalgi

Det kan af og til være en belastning, at verdens største cykelløb har så nostalgisk et forhold til sig selv. Tour de France er hvert år et frisk pust af nye historier og personligheder, samtidig med at alt foregår på skuldrene af de foreløbigt 108 udgaver med deres vindere og tabere, helte og skurke.

I den danske overlevering er der gået så meget tomgang i at genfortælle store og små rytteres historier, at en udefrakommende måske ville føle sig en smule omklamret af al den autoritative selvbesyngelse på sportens vegne. Især i de tilfælde hvor tidligere ryttere næsten monopoliserer løbets sande væsen på baggrund af deres korte eller lange karrierer. Udgivelsesstrømmen stilner måske lidt af, når løbet har besøgt Danmark for første gang denne sommer, men den sidste bog med såkaldte røverhistorier, fra dengang »rigtige« væddeløbere kørte »rigtigt« cykelløb er uden tvivl ikke udgivet endnu.