Armlægningsprincippet. Efter fem år som direktør for Nationalmuseet møder Weekendavisen Rane Willerslev igen til en statussamtale.
Manden, museet og magten
Weekendavisen interviewede Nationalmuseets direktør efter 100 dage i stolen i november 2017. Året før var entrébetaling indført, og en trimning og omkalfatring af organisationen forestod. Nu – to fyringsrunder, tre kulturministre, noget jimlyngvildskab, et antal kedsomhedsknapper, en coronakrise, et stort folkeligt gennembrud og en del kritik i pressen senere – tager Rane Willerslev igen imod i sit kontor i Prinsens Palæ, hvorfra der er direkte udsigt til Frederiksholms Kanal og Christiansborg. Planen er, at vi skal tale om Nationalmuseets etnografiske samlinger og forvaltningen af kulturarv i en postkolonial æra. Hvad tænker han om det hele?
– Du har kaldt Nationalmuseets tidligere leder, rigsantikvar og arkæolog P.V. Glob, dit store forbillede. Hvorfor er han det?
Del: