Genreskel. Skal vi virkelig faktatjekke bøger for at afgøre, om de fortjener betegnelsen »roman«?
Hvem er en genresnob?
Klaus Rothstein kritiserer i Weekendavisen 3. maj, at min bog Med hjertet i hånden er genrebestemt som en roman. Han synes, det ville være mere passende at kalde den »et stykke narrativ nonfiktion« og spørger, »hvor meget fiktion der skal være i prosaen, for at den er en roman?«
Det er et svært spørgsmål at besvare, men han mener at kunne læse i interview med mig, at der er »fuld overensstemmelse mellem den erfarede virkelighed og den nedskrevne historie.« Og derfor bør min bog ikke genrebestemmes som en roman. Fordi den ikke er fiktiv nok.
Del: