Den eneste mand, jeg nogensinde har haft lyst til at gå i seng med, er Bjørn. Selvfølgelig var jeg også tiltrukket af pigerne omkring ham, Sisse, Susan, Ruth, Ina, Hanne, Nete, Gudrun, Ditte, men det var Bjørn, jeg ville have.

I Zappa var han en god ven, men da jeg lidt senere som 12-årig, måske akkurat 13, begyndte at læse Når snerlen blomstrer nogle gange eller tre om året, blev jeg simpelthen – kan jeg nu se – forelsket i ham.