For 35 år siden var jeg en ung mand med et fint lille job i forlagsbranchen. En dag bad en bibliotekar, forfatter, kritiker og redaktør mig om at skrive et bidrag til en antologi, der skulle udkomme i anledning af Bibliotekscentralens 50-års jubilæum. Jeg sagde ja, rullede et papir gennem skrivemaskinens valse og begyndte at hamre i tasterne. Af og til måtte jeg overxxxxe nogle tyrkfejl eller slette en uklar sætning med Tipp-Ex-rettelak, inden jeg til sidst renskrev hele molevitten.

Jeg skrev med en vis bekymring om truslen fra reklamefjernsynet, som netop var ankommet med oprettelsen af TV 2, og om bibliotekernes udvikling fra bogudlån til »informatikcentre«, der nu også havde videobånd. Ikke videre genialt, men fint nok og meget tidstypisk. En sætning, hvor jeg viser en kulturel og social utryghed ved Storebæltsbroen, skulle nok have haft en ordentlig gang slettelak.