Møllesten. Private virksomheder bruger ifølge Dansk Erhverv 90.000 årsværk alene på at administrere EU- og national lovgivning. Det svarer til arbejdskraften fra samtlige indbyggere i Roskilde, fra spædbarn til olding. Myriaden af regler er i dag dansk erhvervslivs største problem.
Et bureaukratisk monster
Hos chokoladefirmaet Peter Beier raser man over chokoladeafgiften. Den stiller virksomheden dårligere end konkurrenterne i nabolandene Tyskland og Sverige, der ikke er underlagt en afgift. Men oveni kommer, at ordningen er så bøvlet at håndtere, at firmaet har været nødt til at have en fuldtidsansat alene til at administrere afgiften.
I ejendoms- og servicevirksomheden Jeudan oplever man det tungt at få lov til at foretage selv ubetydelige ændringer i fredede bygninger. Således måtte skitserne til en helt simpel kælderdør sendes frem og tilbage fire gange mellem firmaet og Slots- og Kulturstyrelsen, inden den nødvendige tilladelse kom.
Del: