Globetrottere. Rejsebogen lever, men rejseskrønen er død, dræbt af turismen og informationsalderen. Sikke en skam.

En svanesang fra de varme lande

Den første rejseskrøne i den europæiske litteraturhistorie må være Odysseen. De historier, vi ofte associerer digtet med – kampen mod den menneskeædende kyklop Polyfemos, mødet med troldkvinden Kirke, der forvandler mænd til svin, rejsen til dødsriget, historier om sirener, malstrømme og mangehovedede søuhyrer – er beretninger, Odysseus fortæller om til faiakernes konge, Alkinoos.

Der er god grund til at tro, at det alt sammen er noget, Odysseus opdigter, for han er lidt af en åleglat luskebuks, horebuk og kronisk løgner, og han skal bruge Alkinoos' hjælp til at komme hjem til Ithaka. Så lyder det lidt bedre at sige, at man har brugt tiden på havet på at kæmpe mod kykloper og troldkvinder, end at indrømme, at man har tilbragt de sidste syv år med at dyrke elskov med Kalypso på øen Ogygia.

elbe
(f. 1998) har en bachelor i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet. Emil har skrevet for Weekendavisen siden 2020, især om litteratur, arkæologi, kulturarv, samlere, opdagelsesrejser, finurlige genstande, og han interesserer sig i det hele taget for alt hvad der er forældet, antikvarisk og støvet.

Andre læser også