Effen [ˈεfən] Ordet effen befinder sig et sted mellem det trængte og det udryddelsestruede i dansk sprog, men det er ikke det, der gør det sjovt og interessant. Det sjove er, at det i dagens dansk optræder hyppigere i en ret beset klodset dobbelt nægtelse – »ikke ueffen« – end bare som sig selv.

Belæg: Søger man i artikeldatabasen Infomedia 12 måneder tilbage i tiden, vil man få 23 bruttohits med effen, men hele 73 med ueffen. Går man fem år baglæns i Infomedia, fås samme billede. Man møder godt tre ikke uefne for hver gang, man træffer en effen.