Manden var i skjorteærmer, oprullede skjorteærmer. Han slog ud med armene og smilede som katten fra Alice i Eventyrland. Det var forår, april 1997, og et sært, sorgmuntert løfte blæste fra højttalerne: »Things can only get better!«

»Things can only get better« var bandet D:Reams største hit, nu var det hysteriske dansepopnummer Tony Blairs kampagnesang. Han var manden i skjorteærmer, ung, kun midt i 40erne. Kom han egentlig løbende ind på scenen? Det føltes sådan.