Boerkrig. EUs ambitiøse klimapolitik løber ind i stadig større modstand i medlemslandene. Ikke mindst i Holland, hvor BoerBurgerBeweging er blevet det hurtigst voksende protestparti i Europa. En udvikling, den danske regering har i baghovedet, når den snart skal fremlægge sine klimakrav til landbruget.

Oprøreren fra Piggy Palace

Foto: Vincent Jannik, EPA / Scanpix

DEVENTER, HOLLAND – Det er svært at forestille sig svinefarmen Piggy Palace uden for Deventer i det centrale Holland som arnested for nogen revolution. Og den 56-årige joviale svinebonde Erik Stegink ligner heller ikke en oprørsleder, som han sidder der i solen i sin falmede T-shirt og sine plettede arbejdsshorts.

Hver onsdag arrangerer han en guidet tur rundt på gården og fortæller folk, hvad han laver. Hver lørdag er der piglet hugging, hvor »vegetarerne fra Amsterdam kommer med deres børn og krammer pattegrise«, som han udtrykker det. Et gårdudsalg sælger pølser og andet kød fra gårdens »velfærdsgrise«. Og en stor del af de 500 søer og 2.000 pattegrise tumler rundt i store mudrede indhegninger og kommer nysgerrigt rendende, når man nærmer sig. En tilsyneladende veldrevet svinefarm med fokus på dyrenes velfærd og åbenhed over for omverdenen. »Proud to be a Pig Farmer,« som der står skrevet på en af gårdens enorme fodertanke.

olny
(f. 1956) er journalist og tidligere udlandsredaktør. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 1980. Har tidligere arbejdet på Aalborg Stiftstidende, Ritzaus Bureau og Information. Har som journalist blandt andet dækket Sydafrikas befrielse fra apartheid, Jerntæppets fald, Sovjetunionens sammenbrud og borgerkrigene i Jugoslavien. Var Weekendavisens korrespondent i New York i 2015-16 og dækkede her blandt andet Trumps succesrige valgkampagne.

Andre læser også