Åndsmod. Den akademiske verden rimer ikke på fritænkning. I hvert fald ikke i Ditlev Tamms historie om det traditionsrige kollegium Regensen.
Det sunde kritiske sind
For 400 år siden blev Collegium Domus Regiæ, i folkemunde Regensen, oprettet af Christian 4. på matriklen mellem Købmagergade, Krystalgade (dengang Skidenstræde) og Store Kannikestræde. Jubilæet fejres på forskellig vis i hele 2023, og dette værk om 400 års liv omkring Regensen og de tre andre gamle kollegier i middelalderbyen – Regensens studentikose arvefjender, Elers og Borchs i Store Kannikestræde, foruden Valkendorf i Skt. Peders Stræde – er en del af markeringen.
Ditlev Tamm boede selv hjemme hos sine forældre helt indtil sin juridiske afgangseksamen og erklærer, at han ikke bidrager til den typiske selvgratulering, som ganske rigtigt kendetegner litteratur om kollegielivet forfattet af Sønner af Den Røde Gård; altså af eksregensianere.
Del: