Den optimale afskedshilsen blev for nylig afhandlet i spalterne af Christoffer Zieler. En af de fremhævede afskedssalutter var den neutrale »hilsen«, som jeg straks tog til mig og nu slutter mange korrespondancer med.

Så nu, hvor afslutningen er på plads, er tiden kommet til at genbesøge de måder, vi indleder vores e-mails på, og som kan spænde fra »Til rette vedkommende«, som kan anvendes på dage, hvor man ønsker at lyde som en offentligt ansat opkræver, til »Kæreste«, som i samtykkets tidsalder virkelig ikke må anvendes til andre end dem, der virkelig er det – og som i forvejen har givet udtryk for, at de ønsker at være det.

De danske hilseformers hegemon er naturligvis »Kære«. Dens anvendelse er så udbredt, at det vækker opsigt, når man modtager en mail fra én, der helt demonstrativt for eksempel skriver »Hej«. Det kræver altså en helt særlig indsats at undvige standardordet og virker opsigtsvækkende på samme måde, som når man ser et menneske, der går rundt iført barfodssko, som om det var helt normalt.

Bogligt begavet

Få Weekendavisens litterære nyhedsbrev med boganbefalinger direkte i indbakken.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Weekendavisen sender mig nyhedsbreve og bekræfter, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til formålet. Oplysningerne kan blive delt med tredjepart, og nyhedsbrevene kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Men jeg er begyndt at tage mig selv i at springe det høflige forspil over. Lasse Winther Jensen har tidligere beskrevet, hvordan ungdommen i stigende grad mister forbindelsen til formelle skriftformer, og det nævner jeg ikke for at placere mig selv i førnævnte kategori, men fordi det ikke kun er unge, der præges af at tilbringe en stor del af livet med sociale medier. Også jeg behandler i stigende grad min e-mail som en tråd på lige fod med dem, jeg holder mig på Messenger, Instagram og WhatsApp.

Illustration: Mie Brinkmann
Illustration: Mie Brinkmann

Til mit forsvar skal det siges, at jeg forsøger at sondre mellem fremmede og bekendte. Modtager jeg en henvendelse fra en fremmed, indleder jeg altid besvarelsen med et »Kære« – medmindre vedkommende virker skummel eller decideret skælder mig ud. 

Når det kommer til gengangere, er jeg mere inkonsekvent, men en slags regel kan udledes: jo hyppigere interaktion, des større sandsynlighed for, at jeg dropper den høflige henvendelse. Man kunne også sige: Der er intet forspil til dem, man er i konstant dialog med. 

Endnu mere bemærkelsesværdigt (læs: trist) er det, når man en dag skriver »Kære« til en, som man engang var så tæt på, at samtalen aldrig ophørte. 

Pludselig er ordet, der formelt betegner nærhed, endt som en regulær afstandsmarkør.