Incitament. I 1946 skrev George Orwell, at læsning var en af de billigste fritidsaktiviteter. Spørgsmålet er, om det stadig passer.
Det er dyrt at være bogorm
Bogen har trange kår for tiden. Salget af fysiske bøger faldt med 13 procent sidste år, store forlag som Gyldendal har tocifrede millionunderskud, og de små mikroforlag, der er afhængige af bevillinger, gør, hvad de kan, for at holde sig oven vande.
Der er flere årsager til den krise. Som litteraturredaktøren også har bemærket her i spalterne, er billige streamingtjenester som Mofibo med til at undergrave forlagsbranchen. I Berlingske har Bo Heinemann og Per Kofod påpeget, at bogmomsen i Danmark – 25 procent, den højeste i verden – ikke ligefrem giver yderligere incitament til at købe bøger. Summa summarum: Det er for dyrt at bruge penge på bøger.
Det er en gammel klage. I 1953 fremsatte E.B. White, skribent ved magasinet The New Yorker, en teori om, hvorfor skildpadder bliver så gamle: De bruger ikke deres tid på aldringsfremskyndende aktiviteter såsom forretningsfrokoster, telefonsamtaler eller at klage over den manglende fortjeneste i forlagsbranchen.
GEORGE ORWELL BEHANDLEDE også emnet indgående i essayet Books v. Cigarettes fra 1946. Her regnede han sig frem til, at han ejede omtrent 900 bøger til en samlet indkøbspris på 165 pund og 15 pence, svarende til 74.000 kroner i dag, indkøbt over 15 år. Ifølge sine egne estimater brugte han 25 pund årligt – eller 11.150 kroner i dag – på bøger.

»25 pund om året kan lyde af meget«, skrev Orwell, »indtil man sammenligner med andre slags udgifter.« I 1946 ville den gennemsnitlige brite for eksempel bruge 17.851 kroner årligt på tobak, og meget mere på øl. Orwell konkluderede:
»Hvis vores bogforbrug forbliver så lavt, som det har været indtil nu, så lad os i det mindste indrømme, at det er, fordi læsning er en mindre spændende fritidsaktivitet end at spille på hunde, gå i biffen eller på pub, og ikke fordi bøger, købt eller lånt, er for dyre.«
Men hvordan ser regnestykket ud i dansk kontekst, her 77 år senere? Indledningsvis skal jeg medgive, at man selvfølgelig altid kan bruge biblioteket – hvilket færre og færre mennesker gør – men jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der gerne vil eje de bøger, jeg læser.
Så jeg har forsøgt at gentage Orwells regnestykke. Min bogsamling er på 647 bøger, hvoraf 215 er købt nye, 352 købt brugt, og 80 er gaver, arv eller gratis anmeldereksemplarer. Nye bøger kan koste mellem 150 og 300 kroner, og brugte ligger typisk mellem 80 og 175, så jeg anslår, at indkøbsprisen på samlingen løber op i 92.300 kroner fordelt over ti år. Det svarer til 770 kroner om måneden. Mine udgifter til bøger i den seneste måned løb også op i præcis 800 kroner, så det passer meget godt.
ER DET TAL REPRÆSENTATIVT? Lad os sige, at en gennemsnitlig bogorm når igennem cirka tre bøger om måneden, og at De, en dedikeret læser af Weekendavisens bogsektion, har ladet Dem begejstre af sektionens anmeldere i en sådan grad, at De vil erhverve Dem nogle af de anbefalede værker. I WA #40, som jeg har fisket op af papirkurven, anbefalede Lars Bukdahl digtsamlingen Algorithmics af Klaus Høeck til 225 kroner, Klaus Rothstein anbefalede Malene Ravns psykiatriroman Den virkelige verden til 269,95 kroner, og Bo Bjørnvig anbefalede J. K. Rowlings Den våde grav til 349,95 kroner. Det bliver i alt 845 kroner.
Hvis man i stedet køber én dyr, ny bog til 300 kroner, en billigere ny bog til 200 kroner og en antikvarisk til 100 kroner, løber det op i 600 kroner. Slag på tasken: Hvis man køber alt sit læsestof, kommer man af med 600-850 kroner om måneden.
Så til sammenligningerne. Den gennemsnitlige dansker drikker 94 liter øl om året. En stor fadøl koster i gennemsnit 44 kroner, så hvis man kun drikker fadøl, bliver det 689 kroner om måneden. Hvis man ryger to pakker cigaretter a 60 kroner om ugen, bliver det til 480 kroner månedligt. Fire biografbilletter til Dagmar Bio løber op i 320 kroner. Et Mofibo-abonnement koster 140 kroner om måneden, Netflix koster 114 kroner, HBO 89 kroner og Disney+ 79 kroner.
Regnestykket er altså vendt på hovedet. Hvis man kun ser på pris, kan det i dag langt bedre betale sig at bruge sin fritid på at se Netflix, ryge smøger eller fulde den end at købe bøger.
Del:



