Anmeldelse: på en skal fra havblik til forestillinger om lettelsens suk. Marianne Larsen er ubændigt forundret og forunderlig tilbage efter sin uofficielle udnævnelse til Danmarks suveræne digterzarinde.
Den erfarne sindssyerske
For sin forrige ærkeegensindige og -umiskendelige digtsamling med den ærkeegensindige og -umiskendelige titel den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september modtog Marianne Larsen omsider Kritikerprisen, i 2022 blev hun også – med endnu stærkere tryk på omsider – tildelt Det Danske Akademis Store Pris.
Nu er der ikke længere nogen vej udenom at få øje på hende som den megastore og – betydelige digter, hun har været, lige siden hun 17 år gammel debuterede overnaturligt talentfuldt som Jane Larsen (håndskriften fejllæst af redaktør Poul Borum) i Hvedekorn i 1969.
Del:
