Social kontrol kan ofte være forklædt som kultur og traditioner. I mange samfund bruges netop traditionerne til at opretholde normer, der begrænser den enkeltes frihed. Man taler ofte om social kontrol i situationer, hvor individer føler sig overvåget eller presset til at leve op til de forventninger, som familien eller samfundet måtte have.

Et pres, der kan dreje sig om adfærd, tøjvalg, sociale aktiviteter, valg af ægtefælle eller uddannelse, og som oplagt også inkluderer begrænsningen af unges bevægelsesfrihed. Der kan være tale om social udskamning for ikke at leve op til normerne; sladder og sanktioner fra familien eller samfundet er ofte centrale redskaber i udøvelsen af denne sociale kontrol.

For udlændinge, der kommer til Danmark, kan disse forhold være udfordrende. Mange oplever, at det, de måske selv oplever som en naturlig del af deres kultur, i det danske samfund opfattes som social kontrol. Hermed skabes en indre konflikt mellem ønsket om at fastholde egne traditioner og nødvendigheden af at integrere sig i et samfund, der har andre normer og værdier.

Fastholdelse af kulturelle traditioner er i den forstand et tveægget sværd. På den ene side giver disse identitet og sammenhængskraft, og på den anden side kan de være med til at hæmme friheden for dem, der ønsker at bryde med de normer, traditionerne indebærer. Især unge mennesker befinder sig ofte mellem to verdener: deres families forventninger over for deres egne ønsker og/eller samfundets prioritering af individuel frihed.

»Social kontrol forklædt som kultur må diskuteres åbent, så vi kan balancere respekten for traditioner med retten til at være sig selv,« skriver Jakar Mnla Stilling i dette debatindlæg. Arkivfoto: Mathias Eis, Scanpix
»Social kontrol forklædt som kultur må diskuteres åbent, så vi kan balancere respekten for traditioner med retten til at være sig selv,« skriver Jakar Mnla Stilling i dette debatindlæg. Arkivfoto: Mathias Eis, Scanpix Mathias Eis

Social kontrol udøves som nævnt gennem uformelle mekanismer som sladder, udskamning eller social isolation. Denne form for pres kan skabe en følelse af skam eller skyld hos dem, der forsøger at bryde fri af de normer, enten samfundet eller familien pålægger dem. Resultatet kan være psykiske udfordringer, lav selvtillid og en følelse af at være fanget.

Dagen ifølge ...

Hver dag giver Weekendavisens skribenter et personligt perspektiv på dagens og tidens mest bemærkelsesværdige historier. Tilmeld Dem nyhedsbrevet her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Det er vigtigt at anerkende, at traditioner og kultur ikke er uforanderlige. Gennem dialog, uddannelse og forståelse kan vi blive i stand til at udfordre destruktive, nedarvede normer uden at forkaste de positive elementer, der skaber sammenhold.

Individets frihed til selv at vælge bør altid være en kerneværdi i et samfund. Social kontrol forklædt som kultur må derfor kunne diskuteres åbent, så vi kan balancere respekten for traditioner med retten til at være sig selv. For at opnå dette må vi have en kritisk tilgang til, hvordan normer skabes og vedligeholdes. Spørgsmålet er ikke kun, hvilke traditioner vi bør bevare, men også hvordan vi kan give plads til både diversitet og individuelle valg i en verden, der hele tiden udvikler sig.

Jakar Mnla Stilling er farmacistuderende og pædagogmedhjælper.

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.