2024 var året med det dårligste billetsalg i de danske biografer siden midten af 90erne. De aktuelle film trækker ganske enkelt ikke nok besøgende, så hvad gør man? For det første viser man gamle film: Lige nu kan man se Se7en i en IMAX-restaureret 30-års jubilæumsudgave, og hver jul kan man gå ind og se Ringenes Herre-trilogien. Men det gælder ikke kun arrangementer, hvor lærredet er i brug. Folk døser hen i en mørk biografsal, imens de lytter til hele musikalbum. Der lægges hus til foredrag og bog- og strikkeklubber. Der er ved at ske en slags forsamlingshusificering af landets biografer, og kravet fra gæsterne virker klart: De film, der får premiere i dag, er ikke nok.

Smart Cinema er en del af den tendens: en arrangementsrække i Big Bio i Nordhavn, hvor modebloggerne Frederikke Toftsø og Sidsel Alling præsenterer værker fra filmhistorien med særligt henblik på moden i den pågældende film. Således har de tidligere vist værker, hvor tøj fylder meget, som Coyote Ugly og The Devil Wears Prada. Men denne onsdag har man udvalgt Nora Ephrons romantiske 1998-komedie You’ve Got Mail, som jeg personligt mest forbinder med dens herlige teknologifascination, hvor nogle meget uhandy bærbare computere og den i dag så prosaiske e-mailteknologi spiller en afgørende og pikant rolle i den romantiske komedieintrige.

Efter vi har drukket cremant og inspiceret indholdet af vores goodiebags (min sidedame er en smule utilfreds, fortæller hun: »Der plejer at være strømpebukser.«), går vi i gang. Toftsø og Alling indtager scenen foran lærredet, begge iført oversize jakkesæt. Først en håndsoprækning: Hvor mange kender filmens hovedrolleindehaver Meg Ryan? Hele første række – klart de yngste i salen – aner ikke, hvem hun er. Min sidedame, der måske er i 40erne og dermed ældre end gennemsnittet, er i chok. Hun rækker stolt hånden i vejret, da værterne spørger, hvor mange der har set filmen mere end ti gange. »Hvis det kan gøre det,« siger hun for sig selv.

Modtag Weekendavisens kulturnyhedsbrev

Kom med ind på kulturredaktørens kontor, når Kathrine Tschemerinsky giver perspektiv på ugens vigtigste kulturhistorier.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen ugentligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Nu indleder de så et PowerPoint-show på det store biograflærred. Her kåres filmens bedste outfits, og Alling vælger et Meg Ryan-look, hun kalder »bælte-buks-tanktop-cardigan,« som hun efterfølgende sammenligner med Hugh Grants tøj i Notting Hill. Således kan der opstå et internt sprog for romcom-tøj. Men det helt centrale er selvfølgelig Meg Ryans hår: den let pjuskede korte midterskilning: sluthalvfemserne opsummeret i en frisure. Og så er foredraget slut. Det tog vel et kvarter. 

Tom Hanks og Meg Ryan i filmen »You've Got Mail.« Også her er Meg Ryans pjuskede 90er-frisure helt tydelig. Arkivfoto: Scanpix
Tom Hanks og Meg Ryan i filmen »You've Got Mail.« Også her er Meg Ryans pjuskede 90er-frisure helt tydelig. Arkivfoto: Scanpix

Personligt ville jeg gerne havde hørt meget mere om »den seriøse Donna Karan-energi« i Ryans skjortevalg, men nu går filmen i gang. Og måske er det sigende nok. Folk er ikke nødvendigvis vilde efter timelange foredrag. Måske drejer det sig snarere om, at filmmediet i sig selv ikke længere har den magnetiske tiltrækning, der tidligere fik folk til at vandre imod biografsalen, og derfor er der brug for en slags kuratorer, der peger os i retning af, hvad vi skal se og hvornår? Uanset hvad. You’ve Got Mail er en suveræn film, jeg ikke vidste, hvor meget jeg havde savnet, og vi bør byde det udvidede biografrum velkommen.