Jeg har sagt det før: Ingen kan som de norske forfattere skildre voksne mennesker, der famler efter fodfæste.

Nyeste blad i eksempelsamlingen er Øvre port, nedre port, en intelligent fortalt historie om familiers opløsning og etablering og om den midaldrende, kriseramte mands tavse psykologi, skrevet af Geir Gulliksen (f. 1963), toneangivende forfatter og magtfuld forlægger for store kanoner som Knausgård, Linn Ullmann m.fl.