Den syriske diktator Bashar al-Assads fald er en streg i regningen for kineserne, som har hjulpet ham efter bedste evne, lige siden borgerkrigen brød ud i 2011, og nu må de potentielt berede sig på en øget trussel fra militante kinesiske muslimer med base i Syrien.

Kinas bistand til Assad er i de seneste år blandt andet kommet til udtryk i FNs Sikkerhedsråd, hvor Beijings udsending gentagne gange har nedlagt veto mod resolutioner, der i kinesiske øjne truede med at underminere det syriske regime.

Modtag Weekendavisens ugentlige nyhedsbrev

Bliv oplyst, inspireret eller bare provokeret med det bedste fra ugens Weekendavisen.

Den nye regering i Damaskus vil »uden tvivl være mindre positivt indstillet over for Kina end Assads regering var«, siger Fan Hongda, Mellemøsten-ekspert ved Shanghais Universitet for Internationale Studier, til Hongkong-avisen South China Morning Post.

Det er en kilde til betydelig bekymring i Beijing, at tusindvis af kinesiske borgere – medlemmer af det muslimske uighur-mindretal fra den nordvestlige region Xinjiang – i de seneste år er rejst til Syrien for at melde sig til jihadistiske oprørere der.

Kinas præsident Xi Jinping og Bashar al-Assad giver hånd under det syriske statsbesøg i Kina i 2023. Foto: Syrian Presidency, Scanpix
Kinas præsident Xi Jinping og Bashar al-Assad giver hånd under det syriske statsbesøg i Kina i 2023. Foto: Syrian Presidency, Scanpix

Blandt andet i håbet om fortsat at holde øje med uighurerne i Syrien vil Kina sandsynligvis forsøge at skabe en modus vivendi med Syriens nye ledere – selvom forholdet næppe bliver så hjerteligt, som det var med Assad. harms