Kommentar. Fri os fra virkeligheden! Diskussionen om autofiktive krænkelser er simpelthen blevet for idiotisk.
Autopilot
Man kunne også vende den stadig mere idiotiske diskussion om autofiktive krænkelser på hovedet og solidarisere sig med de læsere – som, er jeg sikker på, er de fleste – der er fløjtende ligeglade med, hvad for en celeber eller triviel virkelighed en bogs person personer og begivenheder måske/måske ikke er kalkeret over og ærligt talt føler sig krænkede på deres læserautonomis vegne over at skulle tudes ørene fulde af, hvem i fiktionen der er hvem i virkeligheden, og hvilke virkelige personer der er fortørnede over hvilke fiktive personers angivelige lighed med dem selv.
Hvem skal forsvare de læsere, der læser skønlitteratur for skønhedens og litteraritetens skyld?
Når to anmeldere, i Information og Weekendavisen, af Emma Rosenzweigs rå debutroman, Jeg giver alt væk, med al dens eksistentielle og psykologiske horror absolut mener, at de skal oplyse navnet på forfatterens ægtemand, får jeg lyst til at indstille dem til en reprimande fra den komité for god kritisk stil, som Kritikerlavet klogt nok ikke har nedsat.
Og når Børsen Pleasure absolut mener, at de skal lade ekskonen til forfatterens ægtemand udtale sig om, hvor utilstedeligt det er at blive portrætteret i den roman, som hun frejdigt erklærer ikke at have læst, så sukker jeg bare gungrende, for der må sgu da være en grænse for den bombastiske ligegyldighed. Og ikke kun fordi selve plottet i romanen til antirealistisk overflod viser sig at være den fiktive hovedpersons og jegfortællers stadig mere uhjælpelige fortabelse i gotisk paranoide fantasier om den fiktive mands fiktive ekskone, som så godt som intet (fiktivt!) eget liv derfor tillades.
Hvortil kommer som den hårde regel, jævnfør også debatten om Thomas Bobergs roman Insula og dens angiveligt ufrivillige bipersoner, at bogen simpelthen er for god til, at den i kritikeres og journalisters mere eller mindre (af forlagets størrelse og forfatterens og hendes nærmestes kendthed) tvungne omtale må vurderes og diskuteres som andet end det stykke ordkunst, det lykkes den at blive.
Fri os for virkeligheden!
ANDRE LYTTER TIL
Podcast
Avistid med Arve: Den virkelige roman
Hvem bærer ansvaret for autofiktionens konsekvenser?
Det spørgsmål diskuteres for tiden heftigt blandt forfattere, forlæggere, kritikere og folk, der pludselig kan læse om litterære karakterer, der minder mistænkeligt meget om dem selv: som øboerne på Fejø i Thomas Bobergs Insula eller Karl Ove Knausgårds familie i Min kamp-serien.
Avistid tager debatten med litteraturredaktør David Jacobsen Turner og teaterinstruktør Liv Helm, der tidligere i år selv debuterede med den autofiktive roman Med hjertet i hånden.
Nikolaj Arve er vært.
Avistid er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt.
Mangler De en julegave? Giv et abonnement på Weekendavisen: www.weekendavisen.dk/gave
Del:
