Juledesperation. Hvordan overtager man ansvaret for at holde jul? Linea Maja Ernst tager på opdagelsesrejse mellem kåljuletræer, overdimensionerede sløjfer og alt det andet pyntestads, som fortæller os om julens idealer.
Tingenes magi

Illustration: Maria Tran
Vi byggede altid et kuperet nisselandskab af hønsenet og pladevat, bjælkehytten opstod som et mirakel fra bunken af rundstokke. Det var sådan, det blev jul, dengang jeg var lille. Det bedste: at kante vat rundt om et spejl, så det så ud som en tilfrosset sø, og placere skøjtenisser på isen. Min barnehjerne var ved at detonere af beundring over illusionen.
Det lyder helt rædsomt sentimentalt, men sådan var det jo som barn, man stod med sine store øjne inden for tryllekredsen og labbede julepyntens magi i sig.
Del: