Filosoffen Theodor W. Adorno har ikke direkte sagt – filosoffer har som regel ikke direkte sagt noget af det, de er kendte for direkte at have sagt – at det er umuligt at skrive poesi efter Auschwitz. Hvilket også rent empirisk ville være noget underligt noget at sige, eftersom der er skrevet en kæmpe hoben poesi siden Auschwitz, måske er der endda skrevet mere poesi efter Auschwitz end før Auschwitz, hvis vi regner det hele, det vil sige også al den slette poesi, med, for måske er der blevet uforholdsmæssigt mere af den slette poesi og forholdsmæssigt mindre af den fremragende poesi, men det er umuligt at bevise, naturligvis.

Adorno sagde i virkeligheden, at det ville være »barbarisk at skrive et digt efter Auschwitz«. Barbarisk kan både være negativt ladet og ikke, og digtskrivningen kan både være en unødvendig, primitiv og umoralsk handling og en nødvendig, primitiv og umoralsk handling. Og en ting er digte som sådan, med alt deres pynt på eksistentielle stylter, noget andet er digte OM Auschwitz/Holocaust, at søde umenneskeligheden med smukke ordguirlander.