Jeg har flere gange befundet mig i udkanten af en kreds af litteraturinteresserede, i hvilken den i dag 68-årige engelsk-østrigske lyriker Peter Waterhouse var det karismatiske midtpunkt. Det var, da jeg boede i Wien. 

Nogle gange samledes vi i et lille lokale oppe under loftet i det pompøse universitet. Andre gange samledes vi ved Stadtpark i den stille Café Am Heumarkt, hvor tiden gik i stå for et halvt, hvis ikke et helt århundrede siden.