Test. Weekendavisen har inviteret to smagsdommere til at blindsmage dyr og billig lakrids.

Kan man smage prisen på lakridsen?

Vi har spredt 14 typer lakrids ud i små bunker, så Søren Jacobsen Damm og Søren Villemoes kan teste dem og afgøre, om pris og indhold hænger sammen.

Lad os præsentere smagspanelet: Søren Jacobsen Damm er gastronomiredaktør på Berlingske og dermed professionelt smagskyndig person, hvilket kan ses i hans tilgang til opgaven. Han snuser til lakridserne, og går analytisk til deres struktur og smag.

Søren Villemoes skriver jævnligt om tilberedning af mad i Weekendavisen, hvor hans varemærke er at komme med forskrifter for den korrekte tilberedning af velkendte madvarer, som for eksempel kartofler, fordi de fleste tilbereder dem forkert. Som smagsdommer er han en nybegynder, men han er med, fordi han har så stærke meninger.

»Jeg kommer selv fra en gourmetfamilie, og min mor lærte mig, at den bedste lakrids kommer fra Iran og Afghanistan. Da jeg var dreng kunne man få en lakridsrod at gnave i, når man var med på apoteket. Engelsk lakrids, der vist oftest produceres i Calabrien i Italien, var også noget, man fik, og det elskede jeg,« siger Søren Jacobsen Damm.

»Jeg vil tro, at den kvalitative forskel på lakrids handler om, hvilke råvarer man bruger. Ligesom der er forskel på, hvor man køber vanilje, vil der være forskel på kvaliteten af den rå lakrids hos forskellige leverandører,« fortsætter han.

»De dyre varianter er måske også indkogt på en mere omstændelig måde, som giver mere spild, hvilket gør lakridsen dyrere. Min oplevelse med gourmetlakrids er også, at smagen er lidt dybere og mere intens, modsat den almindelige lakrids – tømmermandslakridsen, kunne vi kalde den.«

Søren Villemoes siger, at han foretrækker salmiaklakrids. Det gør ham til en repræsentativ, dansk lakridsspiser.

Testen blev til som led i researcharbejdet med artiklen Det sorte guld, hvis emne er det boomende marked for såkaldt gourmetlakrids (bragt i avis nr. 47, 2023). Vi bringer smagstesten her som en slags bonusartikel til læsernes oplysning.

Og nu til sagen!

1. Finsk lakrids, Änglamark, Coop

Kilopris 183 kr. (En lille blank cylinder af blød, sød, fast lakrids).

Søren Jacobsen Damm: Det her er sådan en sød Panda-type lakrids. Det smager som børneslik. Det er den slags slik, som skabene bugner af hos familierne i Luksusfælden. De spiser ofte meget slik.

Søren Villemoes: Det er helt uinteressant. Fuldkommen ligegyldig lakrids.

2. The Original-lakridser fra Lakrids by Bülow 

Kilopris 600 kr. (En brun kugle med et støvlag af lakridspulver. Chokolade rundt om en kerne af gummiagtig lakrids).

Søren Jacobsen Damm: Det smager som en Bülow-replikant fra Netto. Der er lidt salmiak på.

Søren Villemoes: Dårlig chokolade, dårlig lakrids. Man vil jo bare have salmiakken i pulveret. Det er sådan noget Bülow.

3. Sød lakrids, Bagsværd Lakrids

Kilopris 675 kr. (Blød, karamelagtig lakrids i en håndlavet plade, man selv skærer stykker af).

Søren Villemoes: Åh nej, det er helt blødt. Jeg kan ikke det her. Det lakridssnørebånd, der møder Werther’s Echte (flødekaramel-bolsje, red.). Jeg ville gerne have adskilt de to ting, karamel og lakrids for sig.

Søren Jacobsen Damm: Der er en underlig syrlighed i smagen. Jeg tror, det er en dyr lakrids, den har en lang eftersmag, men kombinationen af smage er uheldig. Jeg ville kalde det lakridskaramel.

4. Salling Lakridskugle

Kilopris 185 kr. (Variant af Lakrids by Bülows koncept).

Søren Jacobsen Damm: Den her smager som nummer 2, vi smagte før. Der er noget kakaopulver på, som ikke lugter supergodt. Den er ret uinteressant. Problemet med kuglerne her er, at chokoladesmagen overdøver, så jeg kan dårligt smage lakridsen, der dermed kun fungerer som en konsistens, og chokoladesmagen slutter med en bitterhed, jeg ikke bryder mig om. Jeg kan ikke smage en kvalitativ forskel på den her og nummer 2 (Bülow-kuglen, red.).

Søren Villemoes: Lakridsen fylder mere i den her kugle, men jeg er ikke sikker på, at det er en god ting. Problemet med chokoladekugler er, at de skaber en forventning – hvad er der mon indeni? Og så skuffer det altid.

Søren Jacobsen Damm: Jeg fik engang en fyldt chokolade med sild og chili, og det var ganske rigtigt ikke så lækkert. Men det var jo Johan Bülow, der introducerede den her type slik i Danmark, hvor lakridsen er pakket ind i chokolade – dét som Søren Villemoes ville kalde for et falsk løfte. Og jeg tror, at Bülow gjorde det rigtige. Markedet var ikke klar til ren, sort luksuslakrids, da han begyndte. Det smarte er, at chokoladen fungerer som vehikel for lakridsen, giver den en bred appel, så den fungerer i lande, hvor man ikke ellers spiser lakrids.

5. Super Salty, Swedish Premium Liquorice – Lakritsfabriken

Kilopris 700 kr. (Lille cylinder af lakrids med et lag af hvidt salmiakdrys).

Søren Villemoes: Det her må være den billige lakrids. Det kan jeg lide! Det smager som at få et rengøringsbesøg i sin mund, masser af salmiak.

Søren Jacobsen Damm: Der er meget salmiak på. Man vågner! Men den er alt for kraftig, og konsistensen virker underligt husblasagtig og derfor billig. Dyr lakrids kan bedre trækkes over i stykker, men der er en grotesk elasticitet i den her lakrids.

Søren Villemoes: Det er jo heller ikke lakridsen, den overlever på, det er salmiakken.

Søren Jacobsen Damm: Man kan slet ikke smage lakridsen under salmiakken.

6. Lakridskugler med jordbær og vanilje, Rema 1000

Kilopris 200 kr. (Variant af Lakrids by Bülows kugler af chokolade og lakrids).

Søren Jacobsen Damm: Så går der værtindegave i den. Prøv engang at lugte til den, hvor kemisk det er?

Søren Villemoes: Den her stinker bogstavelig talt af værtindegave. Jeg kan ikke smage lakrids. Det er hvid chokolade med et jordbærhylster.

Søren Jacobsen Damm: Den smager virkelig dårligt. Som en barnlig forestilling om jordbær. Det er en kæmpe misforståelse, at chokolade og jordbær passer sammen, så man for eksempel får en idé om at dyppe jordbær i chokolade. Solbær og chokolade fungerer derimod godt.

Søren Villemoes: Den burde være billig, men den er sikkert dyr.

7. Passion Fruit-lakridser fra Lakrids by Bülow

Kilopris 600 kr. (Gul kugle af chokolade med frugtlag og lakridskerne).

Søren Villemoes: Det her smager som noget billigt shit fra Fætter Guf (bland selv-slikbutik på Nørrebrogade i København, red.). Hold nu op.

Søren Jacobsen Damm: Den lugter lidt af maling. Men den har smag af en frugtreduktion, som jeg tror er lavet af ægte frugt. Der er dog helt vildt meget syre i den, det er helt ustyret. Nej, det smager ikke godt, men jeg tror, den er dyr. Hvis jeg skal rose noget, vil jeg sige, at dens frugtsmag – er det mango? (det er passionsfrugt, red.) – korresponderer bedre med lakrids end jordbær.

8. Kokosdrøm, Toms

Kilopris 171 kr. (Gul konfekt med lakridskerne, her skåret ud, så dommerne ikke kan se, det er en stang).

Søren Jacobsen Damm: Det her er jo lakridskonfekt, min favorit fra posen, faktisk.

Søren Villemoes: Det er helt almindelig lakridskonfekt. Jeg kan bedst lide den, der er sort-hvid-sort som et højhus.

Søren Jacobsen Damm: Den sort-hvide er ingens favorit.

9. Ærøstang med ananassmag, Hattesens Konfektfabrik

Kilopris 741 kr. (Ligner kokosstangen ovenfor, men mindre gul i farven).

Søren Jacobsen Damm: Det ligner noget økologisk. Det lugter ikke af meget, og det har en helt forfærdelig konsistens, som forekommer underligt udtørret og smuldrende, som en syv dage gammel pastasalat, eller hundegodbidder. Jeg ville bruge den i en musefælde i sommerhuset. Men jeg tror ikke, det er billigt slik.

Søren Villemoes: Det ligner virkelig noget, man ikke har lyst til. Noget pædagogisk slik, der ikke må være for sjovt. Det her er slik, som folk, der har fortrudt at få børn, køber til deres børn.

10. Ama’r stang, Toms

Kilopris 213 kr. (Tyndt lag lakrids om en kerne af hvid konfekt, her skåret i skiver, så dommerne ikke ser, det er en stang).

Søren Villemoes: Det her er fuldkommen standard, en ama’r stang.

Søren Jacobsen Damm: Ja, det er helt standard, sådan en underlig hvid vaniljecreme eller kokos ...

11. New Day, »slow crafted« salt lakridsstang, Lakrids by Bülow 

Kilopris 833 kr. (Blød, sort lakrids, solgt i små stænger, her skåret i stykker).

Søren Villemoes: Sveder den her lakrids lidt? Den er karamelagtig igen.

Søren Jacobsen Damm: Prøv engang at lugte ... hm, det er næsten som en karry eller garam masala. En sjov lugt. Jeg vil tro, det her er næsten rå lakridsmasse, der ikke er gjort meget ved.

Søren Villemoes: Det smager af helsebutik, et sted, hvor de ville hævde, at den har en masse helende kræfter, hvis de ellers fik lov.

Søren Jacobsen Damm: Ja, det kunne godt være en medicinsk lakrids. Meget ren i smagen i virkeligheden. Men med en meget bitter eftersmag.

12. New Day, »slow crafted« lakridsstang med smag af Stauning Whisky, Lakrids by Bülow 

Kilopris 833 kr.. (Blød, sort lakrids, solgt i små stænger, her skåret i stykker).

Søren Jacobsen Damm: Den dufter af kaffe og bær.

Søren Villemoes: Jeg synes, den lugter som lakrids tilsat pibesovs fra Bo Bjørnvigs pibe.

Søren Jacobsen Damm: Der er faktisk en god grundsmag i det her lakrids, men det burde tilsættes noget smagsgivende, før det bliver lækkert. Det minder også lidt om hash.

Søren Villemoes: Det er rigtigt. Mere specifikt den type hash, der hedder charas, som fremstilles ved, at man gnider hænderne på den levende hashplante.

13. Lakrids med ingefærsmag, Bagsværd Lakrids

Kilopris 675 kr. (Blød, karamelagtig lakrids i en håndlavet plade, man selv skærer stykker af).

Søren Villemoes: Den har sikkert kostet en formue, fordi den virker helt håndlavet.

Søren Jacobsen Damm: Den ligner virkelig et stykke af en hashplade. Den lugter også af hash. Er det hash? Haha, det smager også en lille smule af hash. Jeg kan godt lide det. Den har også lidt ingefærsmag. Det er min favorit indtil videre, jeg kan rigtig godt lide den.

Søren Villemoes: Det er rigtigt, det er jo ingefær det smager af. Werther’s Echte møder ingefær. Det smager dog ikke af lakrids.

Søren Jacobsen Damm: Nej, det er mere sådan en hippie-ingefærkage fra Christianias julemarked.

14. Black, Chili lakrids, Mad&Vin

Kilopris 322 kr. (En lille blank cylinder af blød, sød, fast lakrids).

Søren Villemoes: Det er den sofistikerede persons udgave af nummer 1, som vi smagte før, den der finske lakrids.

Søren Jacobsen Damm: Det er sjovt, at den dyre lakrids har denne svage karryduft. Lidt skråtobakagtig, men med en fin, dyb lakridssmag. Det smager sgu meget godt.