Stærk lakrids. Amerikanske forskere har fundet de smagsreceptorer på tungen, der reagerer på salmiak, og foreslår det som en sjette grundsmag. Er der endelig oprejsning til de nordiske landes underlige hang til saltlakrids?
En saltbombe detonerer
Omkring en tredjedel af danskerne har for det meste lakrids på lager. I november 2021 havde 23 procent desuden spist lakrids inden for det seneste døgn. Tallene stammer fra Coop Analyse samt en undersøgelse af danskernes forbrug af slik og chips fra 2020, og de er på ingen måde overraskende.
Den nordiske hang til salmiaklakrids er velkendt, selvom den ikke deles af resten af verden. Nu har forskere fra University of Southern California afsløret, hvad der helt præcist sker i munden, når vi spiser ammoniumklorid, måske bedre kendt som salmiak.
Del: