Kommentar. Mænd skal ikke tage barsel, fordi de drømmer om at skifte ble og trille med barnevognen, men for at beskytte kvindernes mentale helbred.

Børnebyrden

Kvinderne ville gerne have haft mere, mændene ønsker sig mindre. Alle er kort sagt utilfredse med den nye øremærkede barsel, lød det i sidste uge her i avisen.

Men inden politikerne giver forældrene deres vilje og kaster barnet ud med badevandet, er det måske værd at kigge på et spritnyt arbejdspapir, der antyder, at en mere ligeligt fordelt barsel kan være med til at lette forældreskabets åg fra kvindernes skuldre.

Det kan lyde forkert at tale om børn som en byrde, men selvom de små guldklumper nok er kilde til lykke og mening med livet, viser de foreløbige resultater af studiet, at forældreskabet også går ud over det mentale helbred – særligt hos mødrene.

Ved hjælp af data fra Danmark og Østrig viser forfatterne til arbejdspapiret, hvordan mænd og kvinders forbrug af antidepressiv medicin følges nogenlunde ad, indtil de bliver forældre, men efter den ellers så lykkelige begivenhed begynder mødrenes forbrug gradvist at stikke af fra fædrenes.

På den måde kan barslen ikke bare sætte ar på kvinders karriere og indtjening, men også være en væsentlig del af forklaringen på, at mødrenes mentale helbred mange år efter halter efter fædrenes.

DET ER STADIG KVINDERNE, der bruger langt mest tid med børnene, som Lone Frank fortæller i denne uges avis. Men giver det så ikke netop mening at give dem mere barsel, så de ikke også samtidig skal plages af det stressende arbejdsmarked?

Ikke hvis man skal tro det nye arbejdspapir. Små forlængelser af barselsorloven som dem, man har set i Danmark, der fik forældrene til at tage barsel en måned længere, lader ikke til at gavne kvinderne, og forlænger man barslen mange måneder, kan det måske ligefrem gøre problemet større.

I 2000 gik man i Østrig med kort varsel fra 18 til 30 måneders barsel, og på langt sigt førte det ifølge arbejdspapiret til flere psykiske problemer hos de mødre, der tilfældigvis havde født umiddelbart efter den skæringsdato, hvor reformen trådte i kraft.

Fædrene havde reformen ingen effekt på – de tog ikke ekstra barsel – og derfor øgede den længere orlov uligheden i forældrenes mentale sundhed.

Det ser ikke ud til at skyldes fødselsdepressioner eller barslens ar på mødrenes karriere og indtjening. Forklaringen er snarere, at det tærer virkelig hårdt på mange forældres psyke at tilbringe hele dagen med de små børn. 

Samtidig kan de lange barsler ifølge forskerne forstærke opfattelsen af, at mødrene er de primære omsorgspersoner, der skal bære hovedparten af arbejdet med børnene, og det er måske langtfra lige sundt for alle kvinder. Det kan forklare, at uligheden mellem mødre og fædre trods alt er større i det mere konservative Østrig. 

Så måske skal mænd ikke tage barsel, fordi de drømmer om at tilbringe formiddagen med at skifte ble og trille med barnevognen, men fordi de på den måde er med til at bære en større del af forældreskabets mentale byrde.