Essay. Hvem fortryder mest i livet – dem, der fik børn, eller dem, der ikke gjorde? Et amerikansk studie giver et kontroversielt svar.
De børn, man ikke får

Manipulation: Sofie Winding. Originalfoto: Compositieportret van huilende baby’s, Joshua Smith, 1880
Få ting er mere tilfredsstillende end at se sine personlige livsvalg understøttet af forskning. Det er lidt som at få et eksistentielt klap på skulderen. Og måske var det simpelthen dét, redaktøren ville give mig, da hun forleden sendte mig en undersøgelse, som viser, at mennesker, der som unge vælger børn fra, lever i tilfredshed med den beslutning senere i livet.
Ja, naturligvis, tænkte jeg først. Selv har jeg aldrig tvivlet på min ulyst til at få børn, og med tiden bliver jeg stadig mere glad for at leve uden. På den anden side ved jeg også, at frivilligt barnløse kvinder i den fertile alder jævnligt løber ind i antagelsen om, at de vil ende med at fortryde bitterligt, hvis de ikke skynder sig at få noget afkom. Velmenende mennesker, der ser alvorligt på én og siger: »Du risikerer at blive frygtelig ensom som gammel uden børn og børnebørn.«
Del: