Mysterium. I løbet af ti år er de stabile og misundelsesværdige fødselsrater i Norden kollapset. Modsat den gængse fortælling skyldes det næppe aldrende mødre, som rammer »fertilitetsmuren«, men nærmere at flere vælger ikke at få flere børn.
Det store babykrak
Hvor er de norske, islandske, svenske, finske og danske babyer blevet af det seneste årti? De nordiske lande var ellers berømte og beundrede for deres høje fødselsrater, der virkede modstandsdygtige over for den spåede baby bust i Vesten, der afløste det lige så skræmmende baby boom-scenarie. Lønnet barselsorlov, billige daginstitutionspladser og høj ligestilling blev fra 1990 og frem set som mirakelkuren mod forplantningstrodsige befolkninger.
Men i 2010 knækkede kurverne af uforklarlige årsager, og de har ikke rejst sig siden. Sveriges fertilitetsrate faldt fra 1,98 i 2010 til 1,76 i 2018. Danmarks fra 1,87 til 1,73. Norges fra 1,95 til 1,56. Islands tog et styrtdyk fra 2,2 til 1,71, mens Finlands sætter bundrekord med et fald fra 1,87 til 1,41 børn per kvinde.
Del:
