At formere sig eller ej

Peter Fallesen, sociolog og forskningsprofessor ved Rockwool Fonden, havde aldrig tænkt, at han skulle have børn. Alligevel har han nu, i en alder af 38 år, en datter på fem måneder. Andre i hans familie begyndte at få børn, og det var da egentlig nogle meget søde unger, tænkte Fallesen, der blandt andet forsker i fertilitet og demografi. Netværkseffekten, hedder det, når ens sandsynlighed for at få børn stiger, hvis ens slægtninge får dem.

Børn i den nærmeste familie er bare et af mange fænomener, der kan lokke folk den ene eller den anden vej, når det kommer til forældreskab. Beslutningen om børn er kompliceret, og interessen i, hvad der præcis foregår i den fertile borgers liv og hoved, er steget i den vestlige verden, efterhånden som fødselstallet er faldet til et niveau, så mange lande ikke kan opretholde deres egen befolkning uden indvandring. I Danmark har den såkaldte fertilitetskvotient – hvor mange børn 1.000 kvinder føder i løbet af et år – ligget på mellem 1,7 og 1,9 i omtrent 30 år; sidste år røg den ned på 1,5. For at kunne holde befolkningstallet stabilt skal kvotienten være omkring 2,1.