Børn. Børn sænker forældrenes livskvalitet markant, viser den psykologiske forskning. Nu sidder vi igen her i stuen med vores børn. Hvorfor gør vi det egentlig?
Dårlige dage, meningsfulde liv
Jeg har ikke sovet i tre år. Nu skal jeg ikke kede læserne med mit privatliv, men jeg har to børn på et og tre, og hver nat cirka en gang i timen rejser den lille sig op i tremmesengen og skriger, så højt hun overhovedet kan, ud i mørket. Forleden sov jeg bogstaveligt talt ikke én sammenhængende time, og det var den efterfølgende formiddag, mens jeg groggy og bleg sad i kantinen og drak den ene kop kaffe efter den anden, at jeg opdagede Paul Blooms nye bog: The Sweet Spot: The Pleasures of Suffering and the Search for Meaning. Bloom er mangeårig psykologiprofessor på Yale University, jeg elskede hans forrige bog, Against Empathy, så jeg skyndte mig at aftale et interview.
Om eftermiddagen satte jeg mig i mit køkken og læste den nye bog. Der er et helt afsnit om børn, som ret hurtigt konkluderer, at man bliver ganske ulykkelig af at bliver forældre: Det er dyrt, stressende og bekymrende, man sover ikke, ser ikke sine venner, ingen fester eller middagsaftaler, kvinderne skal amme og føde, og ægteskabet bliver til en strøm af arbejdsopgaver, hvor man hele tiden forhandler om hinandens tid.
Del:
