LONDON – Arbejdsretten i Storbritannien har slået fast, at det ikke er sexisme at kalde en medarbejder for »en klog kvinde«.
Christine Rodgers, som var ansat på det britiske forsvars køreskole, havde ellers anklaget sin chef, oberstløjtnant Simon Watkins, for sexisme, fordi han havde kaldt hende »en klog kvinde«, som dog kunne være »manipulerende«.
Imidlertid afviste dommer Philip Lancaster sexismesagen.
»At bruge ordet 'kvinde' er naturligvis unødvendigt, men vi accepterer hr. Watkins' vidneudsagn om, at han gav udtryk for den generelle opfattelse af fru Rodgers som en veluddannet person; hun var belæst, berejst og var tydeligvis velartikuleret. Han behøvede ikke at henvise til hende som kvinde, men det er helt tydeligt, at han ikke havde til hensigt at bruge hendes køn negativt imod hende,« slog dommer Lancaster fast.
Han tilføjede, at Watkins heller ikke kunne beskyldes for at have skabt et ubehageligt arbejdsmiljø for sin medarbejder.
»Dette tilfælde adskiller sig fra de sager, hvor ordet 'kvinde' bliver brugt i en nedsættende sammenhæng, som for eksempel hvis nogen beskriver en anden person som en 'dum kvinde' eller dét, der er værre,« tilføjede dommeren.
Han konkluderede, at sagsøgeren ganske enkelt var for fintfølende. Bemærkelsesværdigt var det, at dommeren valgte at se bort fra at begrunde, hvorfor »manipulerende« ikke var krænkende.
Det kan skyldes, at dommeren ønskede at statuere et eksempel i lyset af arbejdsrettens tidligere afgørelser på området, hvor retten ikke har været bleg for at straffe kommentarer, hvor modtagerens intention ikke nødvendigvis var at krænke.
Et eksempel på det er beskrevet i fagbladet People Management, der beretter om en sag, hvor en kvindelig ansat i en finansvirksomhed i august fik medhold og blev tildelt £32.000 – knap 280.000 kroner – i erstatning.
Hun var gode venner med sin chef, og der herskede normalt en uformel omgangstone mellem dem. Men da han kaldte hende for en hormonbombe og beskrev hende som at være »febrilsk og uforudsigelig«, når hun havde menstruation, gik han ifølge dommeren for vidt. Med andre ord: Man skal altså ikke regne med, at venskabelige relationer undskylder chikanerende opførsel.
Arbejdsgivere bør også være klar over, at folk kan opfatte kommentarer forskelligt fra den ene dag til den anden,« siger Hina Belitz, der er jurist med speciale i arbejdsret.
Alt for restriktiv
De to sager er den foreløbige kulmination på debatten i Storbritannien om sexisme og andre former for chikane og vold mod kvinder, som for alvor tog fat efter anklagerne mod Harvey Weinstein i USA i 2017 og affødte #MeToo-bevægelsen. Ifølge en undersøgelse foretaget af advokatfirmaet GQ Littler, der er specialister i arbejdsret, steg antallet af sexismesager i Storbritannien året efter med hele 69 procent.
»Folk er begyndt at forstå deres rettigheder. De er mindre tilbageholdende med at råbe op,« forklarede Hannah Mahon fra GQ Littler dengang.
Kritikere mener imidlertid, at sagerne har indskrænket ytringsfriheden og er et eksempel på overdreven politisk korrekthed eller såkaldt wokeness.
Toby Young, der er generalsekretær for ytringsfrihedsorganisationen Free Speech Union, har derfor skrevet til ligestillingsminister Kemi Badenoch og opfordret hende til at lempe de nuværende regler.
»Ligestillingsloven har forgiftet atmosfæren på arbejdspladser overalt i landet,« skriver han i brevet.
Han henviser blandt andet til, at antallet af sager, der omhandler banter – såkaldt godmodigt drilleri – er eksploderet fra tre sager i 2016 til 97 sager i 2021. Mellem 2020 og 2021 steg antallet af disse sager med hele 45 procent på et år.
Problemet er, at ikke alle er enige i, hvad 'godmodigt drilleri' dækker over. Som GQ Littler påpeger i en rapport, bliver det især problematisk, når en person bliver udsat for en joke, som spiller på race, køn, nationalitet eller seksuel identitet. Blandt andet har en arbejdsgiver tabt en sag, hvor en medarbejder på grund af sin alder og sit køn blev beskrevet som værende i »overgangsalderen« og en »dinosaur«.
Ifølge Lisa Rix fra GQ Littler bør medarbejdere derfor tænke sig om en ekstra gang, før de »fremsætter en joke, som bevæger sig ind på stødende territorium«.
Men at man skal overveje sine ord så nøje, er alligevel en tand for meget, mener i hvert fald mange af GB News' seere og læsere.
»Herregud, det er, som om folk bare går og venter på at blive fornærmede. Der er så mange faldgruber nu til dags,« skriver læseren Johnny Ballantyne under en historie på nyhedskanalens Facebook-side om Rod Stewart. Sangeren var blevet stemplet som sexistisk, fordi han brokkede sig over, at det ikke længere er tilladt at kalde en kvinde for »darling« eller »love«.
Og Ballantyne er langtfra den eneste, der erklærer sig på Rod Stewarts side.
En Darryl Hewes mener, at der eksisterer en »gruppe illiberale folk, som vil kontrollere alt, hvad vi siger og gør«.
Mange af de tusindvis af kommentarer kommer fra kvinder som Allison Stacey:
»Det er en sørgelig verden, vi lever i. Min mand blev indkaldt til en disciplinærsamtale på sin arbejdsplads, fordi han kaldte en person for 'sweetheart'. Det samme skete for min søn.«
»Der er alt for mange følsomme mennesker disse dage,« tilføjer Sue Ledger, mens Carol Wheeler erklærer sig »dødtræt af wokes og snowflakes«.
Reelt problem
Skal man tro fremtrædende feminister og kvindeorganisationer, bunder stigningen i antallet af sager imidlertid i et reelt og tidligere underrapporteret problem.
De henviser til en lang række sager inden for politiet, det britiske parlament og den mandsdominerede finanssektor, som illustrerer, at der stadig eksisterer sexisme, diskrimination og decideret kvindehad i dele af det britiske samfund.
I marts i år konkluderede en rapport – bestilt af Londons Metropolitan Police, efter at politibetjenten Wayne Couzens bortførte, voldtog og dræbte Sarah Everard i 2021 – at institutionen var præget af »institutionelt kvindehad«. Ifølge rapporten har en tredjedel af de kvindelige ansatte oplevet sexisme på arbejdspladsen.
I en artikel på London School of Economics' blog minder forsker og forfatter Christina Julios om, at det i 2017 blev afsløret, hvor rodfæstet sexismen er i det britiske parlament.
For eksempel kom det frem, at sekretærer, researchassistenter og andre medhjælpere havde udfærdiget en liste over 36 konservative parlamentarikere, som havde gjort seksuelle tilnærmelser eller på anden vis opført sig uanstændigt over for dem. Listen blev hurtigt suppleret af historier i medierne om lignende opførsel fra parlamentarikere i de andre partier.
Ifølge en anden undersøgelse foretaget af pressionsgruppen The Fawcett Society i januar, har 69 procent af de kvindelige parlamentarikere bevidnet sexisme i Westminster.
Men trods afsløringerne er meget få sager blevet til officielle klagesager, og langt hovedparten af de anklagede parlamentarikere har derfor stadig deres sæde.
»Kun i de mest seriøse eller 'pinlige' sager er en parlamentariker trådt tilbage,« skriver Christina Julios med henvisning til, at den daværende forsvarsminister Michael Fallon måtte trække sig, da det kom frem, at han gentagne gange havde befamlet journalisten Julia Hartley-Brewers knæ under en partikonference flere år forinden.
Strammere regler
Afsløringerne af, hvad der foregår i »Sextminster« – som Westminster hurtigt blev døbt – har tillige med en række voldelige angreb på kvinder i de seneste år ført til krav om skærpede straffe for sexisme.
Blandt andet har flere kvindeorganisationer og kvindelige parlamentarikere ønsket en ny lov, der ville gøre kvindehad til en hadforbrydelse.
Det afviser den britiske regering, som i stedet har valgt at støtte et lovforslag fra en menig parlamentariker, der vil gøre det strafbart at chikanere en person på basis af dennes køn i det offentlige rum. Loven – som forventes endeligt vedtaget dette efterår – vil altså beskytte både kvinder og mænd.
Det forventes også, at et forslag om en ændring af ligestillingsloven, så arbejdsgivere bliver ansvarlige for chikane mod deres ansatte begået af kunder eller underleverandører, bliver vedtaget i efteråret. Lovændringen vil pålægge arbejdsgivere at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at forhindre, at deres medarbejdere udsættes for chikane.
Toby Young fra Free Speech Union er lodret imod. Han mener, at det vil gøre for eksempel restauratører og ejere af pubber til et »tankepoliti« og tvinge dem til at hænge skilte op, som advarer kunderne imod »godmodigt drilleri«.
»Hvorfor i alverden udvider en konservativ regering ligestillingsloven, så vi bliver nødt til at kigge os over skulderen, når vi er på pub, for at sikre os, at vi ikke bliver overhørt af banter-politiet,« siger han til The Telegraph.
