Mission impossible

I Østre Landsret sidder den 33-årige og i Spanien terrordømte Ahmed Samsam i disse dage som sagsøger i et højst spektakulært civilt søgsmål, der, hvis han får medhold, kan tvinge Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) til at anerkende, at han har arbejdet som deres hemmelige agent i perioden 2012-15. Men selvom de færreste er i tvivl om, at dette er tilfældet, bliver det en noget anden sag at få en domstol til at tvinge de to efterretningstjenester til at anerkende forholdet.

For at forstå sagens forhold er det nødvendigt med et lille resumé. Vi starter i 2012, hvor den dengang bandekriminelle Ahmed Samsam for første gang tager til Syrien for at deltage i det væbnede oprør mod præsident Bashar al-Assad. Hans forældre er fra Syrien, og han føler et tilhørsforhold til landet. To af hans brødre vil også senere deltage i borgerkrigen. Her bliver han efter eget udsagn – hvilket understøttes af videomateriale – medlem af brigaden Kataib al-Iman (Troens brigade), der i denne periode er en enkelt af et virvar af militser i regionen.

Da han vender hjem samme år, fængsles han for en tidligere dom. Dem har han i øvrigt mange af. Selvom Samsam kun er 22 år på dette tidspunkt, er han allerede dømt for røveri, overfald, narkokørsel, trusler, chikane og en lang række andre forhold, der gør, at han har tilbragt en betragtelig del af sit ungdoms- og voksenliv bag tremmer. I fængslet bliver han ifølge eget udsagn opsøgt af to PET-agenter og hvervet som kilde. Han skal ved fremtidige rejser til Syrien melde tilbage til PET omkring andre danske fremmedkrigere i regionen. Efterfølgende modtager han pengebeløb fra PET i kontanter.

I 2013 vender han tilbage til Syrien og deltager igen i modstandskampen mod al-Assad. Denne gang angiveligt også som meddeler for PET. Ved sin ankomst tilbage i Danmark overgår han til FE, der ifølge Samsam giver ham skydetræning og hjælper ham med udstyr som eksempelvis skudsikre veste til en rejse til Syrien i maj 2014. Denne gang bliver hans ophold dog kortere end forventet, da han anholdes i Tyrkiet og får et indrejseforbud i et år. Ahmed Samsam fortæller samme år journalist Puk Damsgård, at han er islamist og kæmper for et islamisk styre i Syrien, men at han ikke støtter Islamisk Stat (IS). Ahmed Samsam hævder, at FE i 2015 beder ham gå undercover hos IS, hvilket han afviser, fordi han mener, at det er for farligt. Hans samarbejde med de danske efterretningstjenester ophører angiveligt ved samme lejlighed.

Anholdelsen og dommen

I 2017 tager han til Spanien, hvor han mødes med sin bror og dennes venner. Det spanske politi får øje på Samsam, fordi man fra dansk side har registreret ham i Schengeninformationssystemet (SIS) som en, man skal være opmærksom på. Under sit ophold i Spanien finder politiet Samsams adfærd mistænkelig. De mener, at han er ved at anskaffe sig våben. På sociale medier deler han en islamistisk video om dommedag. De frygter, at han kan være i gang med at planlægge et terrorangreb. Den 30. juni 2017 anholdes han af spansk politi. Her finder de materiale på hans telefon, der ifølge politiet viser, at han er medlem af Islamisk Stat. Dette indbefatter adskillige links til IS-videoer, som han har viderebragt til sit netværk, samt chats, hvor han ifølge spansk politi tilkendegiver sin støtte til IS.

Året efter idømmes han otte års fængsel for medlemskab af en terrororganisation. Samsam hævder selv under retssagen, at han har samarbejdet med de danske efterretningstjenester under to af rejserne til Syrien. De danske efterretningstjenester har dog ikke kontaktet spansk politi under efterforskningen, og ifølge spansk politi har man fra dansk side nægtet eksistensen af et samarbejde. Samsams påståede rolle som udsendt agent tillægges således ingen vægt af domstolen. Og i det spanske appelsystem stadfæstes hans dom efterfølgende i to instanser.

Siden konverteres hans dom til en dansk, straffen nedsættes til seks år, og han afsoner resten i et dansk fængsel. Han ville være på fri fod i dag, hvis ikke han inden sin afrejse til Spanien var idømt fem måneders fængsel for vold mod en politibetjent i Odense, som han i dag afsoner.

Afsløringen

I 2019 kommer det frem i Berlingske, at Samsam har ageret kilde for de danske efterretningstjenester ved to rejser til Syrien. Berlingskes kilder er en række anonyme personer med kendskab til sagen. Siden bliver hans tidligere kildefører i PET tiltalt for at have brudt sin tavshedspligt i en retssag, der snart vil blive ført. Kildeførerens ageren og de forskellige læk til medierne tyder på, at der har været uenighed internt i efterretningstjenesterne om, hvordan de skulle have ageret. Nogen har tydeligvis været af den overbevisning, at man har ladt en kilde i stikken.

Der tegner sig i offentligheden et billede af en hemmelig agent, der er blevet udsat for et justitsmord i Spanien, hvor han er blevet ladt i stikken af sin tjeneste, der enten har været inkompetent eller bevidst har valgt at vende ham ryggen af grunde, der ikke står klart. Samtidig kan flere historier hos særligt DR afsløre fejl og mangler i den spanske retssag. Det har været tvivlsomme ekspertudtalelser om militser i Syrien og pinlige fejl fra efterforskernes side omkring den IS-propaganda, han var i besiddelse af på sin telefon, der sår tvivl om, hvorvidt han reelt havde eksklusiv adgang til materialet som påstået i dommen.

Dette er baggrunden for det verserende civile søgsmål, der i disse dage udspiller sig i Østre Landsret. Ahmed Samsam er repræsenteret af advokat Erbil Kaya, mens forsvaret er Kammeradvokaten i skikkelse af Peter Biering, der repræsenterer PET og FE. Samsams påstand er, at de to efterretningstjenester skal »tilpligtes at anerkende«, at Samsam har rejst til Syrien med deres accept. Hans håb er, at et medhold kan bruges til at få de spanske domstole til at genoptage hans sag, og at det i sidste ende kan rense hans navn.

Det er her, at sagen bliver vanskelig for Samsam. For selvom der næppe er mange tilbage i kongeriget, der fortsat kan være i tvivl om, at han har været i Syrien med accept fra de danske efterretningstjenester, og at det således kan forekomme ganske bizart, at man nægter at hverken be- eller afkræfte dette forhold, så er det ikke desto mindre det, man har valgt at gøre. Spørgsmålet er derfor ikke, hvorvidt Samsam har været agent, men hvorvidt en domstol kan tvinge de to efterretningstjenester til at anerkende en kilde, der kræver det.

Dårlige odds

En sådan situation har en dansk domstol ikke befundet sig i før. Sagen er således principiel og er derfor gledet forbi by- og direkte ind i landsretten. Kammeradvokaten forsøgte indledningsvis at få sagen afvist, men har siden trukket denne anmodning tilbage. Nu ønsker man at lade spørgsmålet prøve for en domstol. Man kan kun gætte sig til motiverne, men det forekommer ganske sandsynligt, at man her føler sig sikker på at blive frikendt, og at man således får stadfæstet, at det er efterretningstjenesterne, der afgør, om man offentligt vil anerkende eller benægte, hvem man har haft som hemmelig agent, og ikke en domstol i et civilt søgsmål.

Forsvaret kan i den forbindelse henvise til PET- og FE-loven, der giver meget begrænsede muligheder for indsigt uden om Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET), samt retsplejeloven, der giver myndigheder mulighed for - uden yderligere begrundelse - at nægte vidneforklaringer om forhold, der bryder deres tavshedspligt, hvis dette er begrundet med hensynet til statens sikkerhed, til dens forhold til fremmede magter eller med hensynet til tredjemands liv eller helbred.

Som modsvar vil Samsam hævde, at han har været udsat for et justitsmord i Spanien, hvilket udgør en krænkelse af hans rettigheder, og at dette er tilstrækkelig grund til, at retten bør afvige fra den normale praksis. Men dette forhold er belastet af den omstændighed, at man i den spanske højesterets stadfæstelse af dommen blandt andet begrundede det med, at man ikke mente, det ville have ændret sagens udfald, såfremt der var ført bevis for, at syriensrejserne var sket i samarbejde med de danske efterretningstjenester.

Derudover er det svært at se, hvordan man kan bevise i en dansk retssal, at man er uretmæssigt dømt i en spansk. Det er i sagens natur en opgave for de spanske domstole eller en højere instans som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – og her har man allerede afvist sagen.

Skulle landsretten give Samsam medhold i dette søgsmål, ville det således være særdeles opsigtsvækkende, ja, ordet sensationelt ville nok være på sin plads. Det ville afvige fra dansk retstradition og næppe overleve en tur i Højesteret. Med andre ord ser Samsams juridiske chancer i denne sag særdeles spinkle ud. Det mest sandsynlige er nok, at det efter søgsmålet vil stå lysende klart, at han var agent, men uden at domstolen pålægger efterretningstjenesterne at anerkende det. I sidste ende er domstolskontrollen med de hemmelige tjenester her til lands nemlig ret begrænset. Havde Folketinget i stedet nedsat en granskningskommission, ville sagen have været en anden. Men det valgte man som bekendt ikke at gøre.

Det efterlader hans spanske sag. Som tidligere nævnt har der været påvist adskillige uregelmæssigheder i den, og flere jurister har kritiseret landets højesterets vurdering af, at det ikke ville have gjort en forskel for udfaldet, hvis han havde bevist sit samarbejde med PET og FE. Men at få en straffesag til at gå om i Spanien er nogenlunde lige så svært som i Danmark, hvor det hører til den absolutte undtagelse. På trods af de mange åbenlyse fejl, der er blevet dokumenteret i den spanske sag, er det ikke givet, at man vil anse dem for tilstrækkelig grund til at lade sagen gå om. Så også her ser det vanskeligt ud.

Samsam kan meget vel få held med at få sit navn renset i offentligheden. Og der er da allerede både tidligere departementschefer, juraprofessorer og chefredaktører, der taler hans sag og deler opfattelsen, at han har været udsat for både en uretfærdig behandling af de danske myndigheder og et muligt justitsmord i Spanien. Men at det er noget, han kan få rettens ord for, skal man næppe satse sin pensionsopsparing på – medmindre man er glad for dårlige odds.