En tiårig pige var kommet i skole i foråret 2021 med snavs på tøjet. Hun gik for sig selv, trak sig fra lege og virkede betuttet. »Far drikker mange øl,« betroede hun til sin klasselærer. Ann Provis, faglig leder i DeDrikkerDerhjemme, som er Københavns Kommunes tilbud til familier med misbrugsproblemer, husker tydeligt samtalen med pigens far. Ikke fordi samtalen var speciel, men fordi den var blevet uhyggelig almindelig under coronaen.
Faren, som var hjemsendt tjener, kunne ikke se, hvad datterens mistrivsel havde med hans øl at gøre. Ikke før han sad i en blød antracitgrå sofa over for Provis. I et varmt skær fra en flettet bordlampe så han datteren i øjnene: »Jeg tror, jeg fik drukket for meget i den periode, og det var ikke så godt.«
Provis hører den slags erkendelser fra forældre næsten dagligt:
»Far og mor siger: 'Jeg tager bare et glas,' og så har de måske skiftet kaffen lidt mere ud med alkohol under nedlukningerne, fordi de sådan har kedet sig. Børnene reagerer på det. De kan ikke lide forandringen hos forældrene.«
DeDrikkerDerhjemme har set den samme bekymrende tendens som andre organisationer: Der er blevet drukket mere i familierne under coronaen, og børnene har lidt under det. Fagpersoner er enige om, at vi har undervurderet den skade, der er sket, og at vi kan stå med titusindvis af traumatiserede børn, som blev efterladt i skyggen af en pandemi, som ellers aldrig blev farlig for dem. I postcoronatiden kan de risikere at udvikle psykiske lidelser, indlæringsvanskeligheder, ptsd-symptomer, angst og selv begynde på et misbrug. Tegnene er der allerede.
Den nøgne statistik ser ellers fin ud. Akutte alkoholforgiftninger og antal personer i offentlig alkoholbehandling steg ikke i 2020 ifølge Sundhedsdatastyrelsen. Danmark er ikke gået til i druk.
Og dog. For alkoholforbruget er steget. Tal fra Danmarks Statistik viser, at vi i 2020 drak over 11 millioner liter vin mere end i 2019, en stigning på otte procent. Vi har faktisk ikke drukket så meget vin siden 2011. Røg der en ekstra flaske Côtes du Rhône ned, nu badminton var aflyst?
»Forældrene forstår det ikke altid. Som en far sagde til mig: 'Jeg bliver jo ikke aggressiv, når jeg er fuld. Jeg bliver bare kærlig,' men det kan mange børn ikke lide. Og så er der lugten. Det er altid lugten, børnene ikke bryder sig om,« siger Ann Provis, der forklarer, at den største alkoholskade på børnene er, at de får stressede hjerner. De stresses af kaosset, af uforudsigeligheden.
Vi har dårligt styr på antallet af børn, der lever i familier med alkoholproblemer. Det seneste – fra 2008 – lyder på 122.000 børn. Et andet estimat hedder, at blot fire procent af dem er i kontakt med systemet. Hvor mange der har fået det værre under corona, aner vi ikke.
Antallet af underretninger på børn er faldet i 2020, men det gør blot eksperterne endnu mere bekymrede, for hvor mange udsatte børn har vi så overset, mens lærerne og pædagogerne ikke så dem? Politiet har til gengæld lavet flere underretninger, og det er ofte de mest alvorlige. I en nylig rapport fra november 2021 udgivet af Børne- og undervisningsministeriet advarer lederne af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) om, at elever med mistrivsel er »gået under radaren«, og at de er bekymrede for, at »der er elever i vanskeligheder, som endnu ikke er opdaget«.
Livet i en nettopose
FN introducerede ordet skyggepandemi, da de i april 2020 advarede om en eskalerende vold mod kvinder i de små lukkede hjem. Siden er skyggepandemien blevet brugt om en generel stigning i mistrivsel og psykosociale problemer, mens vi forskansede os mod virussen.
Børn fanget med fulde forældre er kun en del af skyggepandemien i Danmark. Den oprindelige FN-udgave med stigende vold har også ramt os. Nødkrisecentre måtte eksempelvis oprettes under den første nedlukning. For hele 2020 viser tallene dog kun en marginal stigning i antallet af henvendelser til krisecentrene, men også den statistik bedrager.
Politiet rykkede ud til anmeldelser om husspektakler over 9.000 gange i 2020, hvilket var over ti procent oftere end i 2019. Tallet kom tilbage på 2019-niveau sidste år, men alt tyder på, at volden i nære relationer blev forværret under coronaen. Det viser undersøgelser fra sammenlignelige lande som Norge, England, Tyskland, Finland og endda Sverige, som ellers lavede en skånsom nedlukning.
»Det, vi hører fra mange af krisecentrene, er, at volden er blevet mere intens, grovere og hyppigere,« siger Kamilla Bjørn Drøidal, direktør i Landsorganisation af Kvindekrisecentre. »Jeg hører om alvorligt forslåede kvinder, der dukker op med en nettopose i den ene hånd og et barn i den anden.«
Hun advarer om langtidseffekterne på børnene, for »det er lige så skadeligt at overvære volden som at blive udsat for den«.
Tendensen er altså, at familierne under pandemien har gået længere med deres problemer, og at de først har kaldt på hjælp, når volden eller misbruget er blevet uudholdelig. For de skammer sig, fortæller psykolog og ph.d. med speciale i misbrugsfamilier Helle Lindgaard:
»Familierne er overordnet set bange for at blive afsløret i, at de ikke har styr på deres liv – og konsekvenserne af det. Og under lockdown blev det endnu lettere at lukke sig om sig selv og bare forsøge at overleve.«
Ligesom andre eksperter taler Lindgaard, der også er tidligere faglig chef i hjælpeorganisationen TUBA rettet mod unge med misbrugsforældre, om en undervurderet efterregning, for »det her er noget, der trækker nogle dybe spor i os«.
TUBA oplevede også under pandemien en kraftig stigning i både antallet af henvendelser til deres chatrådgivning og alvorhedsgraden i dem. Henvendelser fra unge om vold steg med 122 procent og om seksuelle overgreb med 246 procent.
Fra smitteangst til selvmordstruede
Sporene er allerede ved at manifestere sig. Diverse undersøgelser har vist, at danskerne generelt har været noget mutte under pandemien, men børnene har ikke fået banale humørsvingninger. De står med eksistentielle ar. Selv med åbne skoler og forældre på arbejde er der noget alarmerende galt med dem. Det fornemmede børnefaglig konsulent på BørneTelefonen Ida Hilario Jønsson især under et møde i januar 2021.
Det skulle blot have været et rutinemøde på Microsoft Teams. Sådan et, hvor man i hyggebukser diskuterer vagtplaner og mikrofonindstillinger. Jønsson spurgte lidt ud af det blå de andre 14 på linjen, om de også synes, at samtalerne på BørneTelefonen var blevet tungere? Der blev nikket.
I begyndelsen af pandemien ringede børnene ind – eller skrev på chatten – fordi de frygtede virussen:
»Jeg er bange for corona, fordi min mormor, morfar og farmor er i fare.« (Pige, 10 år).
»Hele min klasse er blevet sendt hjem, fordi en af mine venner har corona. Han fik det at vide i morges, og jeg er rigtig nervøs for, at jeg kan være smittet.« (Dreng, 14 år).
Det var der ikke noget mystisk i. Børn reagerer på verdensbegivenheder. Da Trump blev præsident, ringede ængstelige børn og spurgte, hvad det var for en knap, han kunne trykke på.
Nu oplevede Jønsson og de frivillige, at der var et særligt sortsyn på tværs af samtalerne, som de aldrig havde oplevet før.
»Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, jeg kan snart ikke mere, det er så forfærdeligt at sidde fast her.« (Pige, 16 år).
»Jeg kan ikke genkende mig selv (…) Kan ikke overskue det. VIL IKKE MERE!!!« (Pige, 17 år).
»Jeg er et sted, hvor selvmord ser ud til at være den bedste udvej. Jeg vil finde en måde at stoppe det hele.« (Dreng, 13 år).
BørneTelefonen får henvendelser om selvmordstanker hver dag, men de her var anderledes. Der var en dybere »ked-af-det-hed«. Et ord, mange af børnene brugte.
»På mødet talte vi om, at der næsten var tale om en tilstand. Der var så meget modløshed i de her samtaler, en opgivenhed. Børnene fortalte, at de ikke kunne mere, at der ikke var noget håb,« siger Jønsson.
Fornemmelserne fra mødet er netop blevet bekræftet af tal fra Børns Vilkår, der driver BørneTelefonen. Inden coronaen ramte, var kærlighed og forelskelse det suverænt hyppigste emne i samtalerne. Nu er det familiekonflikter. Allerværst er det, at næsten hver fjerde samtale ud af 55.300 i 2021 handlede om psykisk mistrivsel, og selvmordstanker fyldte i 3.534 af dem. Så høje har de tal aldrig været tidligere. Flere børn er også begyndt at selvskade eksempelvis ved at skære i sig selv eller slå hovedet ind i væggen.
Coronagenerationen
Atter er der en kontrast mellem børn og voksne. Antallet af selvmord faldt i 2020 for første gang i flere år, og hverken pårørendeorganisationen Bedre Psykiatri eller Livslinien har oplevet en markant stigning i antal henvendelser. I enkelte forskningsprojekter har man forsigtigt konkluderet, at voksne med psykiske lidelser har fået det værre under pandemien, men indtil videre er der ikke tegn på, at en regulær mental sundhedskrise venter på den anden side af genåbningen.
I børne- og ungepsykiatrien har udviklingen derimod været katastrofal. Alle regioner meldte om en stigning i akuthenvendelser fra børn og unge under den seneste nedlukning ifølge en DR-artikel.
I artiklen citeres psykiatere for at sige, at unge, der før var på grænsen til mistrivsel, nu er blevet decideret psykisk syge. Formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab Linda Bramsen frygter ligefrem en »coronageneration« af psykisk syge børn og unge.
Stigningen i unge psykiatriske patienter har stået på i flere år, men er blevet stejlere under pandemien. I Region Hovedstaden så børne- og ungdomspsykiatrien en stigning på 27 procent i henvisninger fra juni 2020 til maj 2021 i forhold til samme periode året før, skriver Sundhedspolitisk Tidsskrift. I juni 2021 stak det helt af med næsten 600 henvisninger.
Hyppigst er de unge holdt op med at spise, overspiser eller kaster op efter et måltid. De har udviklet en spiseforstyrrelse.
»Selvskade og spiseforstyrrelser har haft rigtig gode vækstbetingelser under coronaen,« siger direktør i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) Laila Walther.
Både spiseforstyrrelser og selvskade holdes bedst i skak med afledninger som skole og fritidsinteresser, og de har selvsagt været utilgængelige on/off de seneste to år.
»Min spiseforstyrrelse bor i lejligheden. Nu kan jeg ikke komme ud af den,« som en ung kvinde fortalte i rådgivningstelefonen hos LMS.
Organisationen oplevede en stor stigning i antallet af telefonhenvendelser i 2020 og endnu mere markant i 2021, hvilket dog til dels kan forklares med udvidede åbningstider.
Hos mange af dem, som har brugt rådgivningstelefon, har konfliktniveauet i familien fyldt meget, ligesom man ved, at børn og unge opvokset i dysfunktionelle familier har større risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse.
Hvad er der dog galt med alle de børn? Hvorfor blev de så dårlige, mens de voksne sang fællessang og jokede med Zoomfiltre?
»En voksenhjerne kan bedre tåle en nedlukning,« forklarer psykiater og ledende overlæge ved Psykiatrisk Center Ballerup Jan Magnus Sjögren. »Men en teenagehjerne er ikke færdigudviklet i frontallapperne, der har med selvmonitorering, planlægning og fleksibilitet at gøre. Det er en mere følsom hjerne, der har det meget, meget svært med manglen på rammer.«
Apropos: Der er ikke kommet flere voksne i behandling for spiseforstyrrelser på Sjögrens center i Ballerup.
Se dem, hør dem, hjælp dem
Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Sundhedsministeriet har tilført midler til at forbedre trivslen blandt børn og unge, men der er tale om midlertidige puljer. Ingen har lagt langtidsstrategier for, hvordan vi finder og hjælper pandemiens skyggebørn.
Det kan også vise sig at være en uoverskuelig opgave, for de her børn støjer meget lidt. Fælles for børnene med selvskade, spiseforstyrrelser, voldelige eller misbrugende forældre er, at de tit er middelklassens pæne børn med tøj til årstiden og ølandshvedeboller i madkassen. Faktisk er de velstillede børn dem, der gemmer sig bedst og skammer sig mest.
»Det er alt det almindelige i det her, der er det allervigtigste,« som den faglige leder Ann Provis siger.
De berørte børn er ofte stille, flittige og usynlige. Måske har de ondt i maven eller hovedet. De er så forældreloyale, at de gør alt for at skjule rodet derhjemme.
Fri af misbrug er en ny organisation, der netop specialiserer sig i at nå de familier med rusmiddelproblemer, som det offentlige ikke fanger. Direktør og socialrådgiver Anne-Camilla Nielskov fortæller, at 60 procent af henvendelserne til Fri af misbrug kommer fra forældre med mellemlange eller lange uddannelser, og det tal er i stigning. De typiske rusmidler er alkohol og kokain.
»Mange af dem opfatter sig selv som så ressourcestærke, at de ikke behøver hjælp fra kommunen,« siger Nielskov. En nylig henvendelse kom fra en far med et topjob i reklamebranchen, hvis kone og tre børn var på vej til at forlade ham. I to år havde han sniffet kokain hver dag. Han havde fortalt konen, at han tjente 10.000 mindre om måneden, end han faktisk gjorde. Hun opdagede misbruget under nedlukningen.
»Vi har læger, advokater og journalister på de store medier, som ringer ind,« siger Nielskov. »Deres børn har set en aggressiv, abstinent far, der ikke kunne få sit stof, eller at mor og far sloges. Og de har været afskåret fra at tale med nogen om det. Det giver traumer for livet.«
