En top tre over afgørende objekter i Harald Voetmanns nye, prægtigt væmmelige novellesamling, Parasitbreve, som forfatter, fortæller og læser indgår i et kultagtigt, konspirativt fællesskab om at væmmes minutiøst og gennemgribende over:

1. I den historiske brevnovelle »Kære kære«, hvor en yngre, dansk kvinde har fået ansættelse som rengøringsdame i Den Parasitologiske Samling i 1930ernes fascistiske Rom og skriver hjem til mor og sin elsker (men også til et loftsmaleri af Leda med svanen), som en niecetekst til Kirsten Throrups murstensroman Indtil vanvid, indtil døden: »Dr Colombre fremviste stolt en af samlingens perler, Abbondanza-koprolitten: et stykke forstenet afføring skrabet ud af en romersk latrinkule, i hvilken doktoren med egne øjne har konstateret tilstedeværelse af æg fra hele otte arter af indvoldsparasit, særligt piskeorm. Trods doktorens begejstring (et helminthologisk vidunder, erklærede han) ønskede ingen fra partidelegationen at se nærmere på den antikke fæces.« Piskeorm! Antik fæces!