Holland. Højrepolitikeren Geert Wilders’ stjerne er falmet en smule, og han kommer formentlig ikke til at danne regering efter det hollandske valg på onsdag. Men han formår stadig at sætte den politiske dagsorden.
Velfærd, warfare og Wilders
Et af Wilders’ store slagnumre i valgkampen er det forkastelige i, at en vis procentdel af lejelejlighederne i boligmassen er reserveret til asylsøgere. Der er en diskussion af, om det er 12 procent eller mere. Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix.
62-årige Geert Wilders, den hollandske højrepolitiker med den velkendte platinblonde løvemanke, står nok en gang i centrum, når hollænderne på onsdag går til valg for at sammensætte et nyt Tweede Kamer, det hollandske parlament. Et valg, der på mange måder er en afstemning for eller imod Wilders.
Sidst hollænderne gik til valg – i november 2023 – steg støtten til Wilders’ Partij voor de Vrijheid (PVV, Frihedspartiet) brat i valgkampens sidste dage, og PVV blev overraskende Hollands største parti med 23,5 procent af stemmerne. De øvrige partiers »brandmur« omkring det højrenationale PVV krakelerede, og en regering blev dannet med Frihedspartiet, det konservativt-liberale VVD, centrumpartiet Ny Social Kontrakt (NSC) og provinspartiet Bonde-Borger-Bevægelsen (BBB) som deltagere.
Del:
