Storbritannien og Frankrig har lovet at stille med en såkaldt tryghedsstyrke i tilfælde af en våbenhvile i Ukraine. Løftet faldt i Paris i forrige uge, hvor de to landes ledere underskrev den såkaldte Paris-deklaration.

»Efter en våbenhvile vil Storbritannien og Frankrig etablere militære knudepunkter over hele Ukraine og bygge beskyttede faciliteter til våben og militært udstyr for at støtte Ukraines defensive behov,« sagde premierminister Keir Starmer.

Den franske præsident Emmanuel Macron og Storbritanniens statsminister Keir Starmer skrev sammen med Ukraines præsident Volodymyr Zelensky under på den såkaldte Paris-deklaration. Foto: Ludovic Marin, Scanpix. 
Den franske præsident Emmanuel Macron og Storbritanniens statsminister Keir Starmer skrev sammen med Ukraines præsident Volodymyr Zelensky under på den såkaldte Paris-deklaration. Foto: Ludovic Marin, Scanpix. 

Men kan han overholde løftet? Det er den tidligere konservative forsvarsminister Ben Wallace langtfra overbevist om.

»Vi kunne gøre det i en kort periode,« siger Wallace til The Telegraph. »Men det ville ske på bekostning af noget andet.«

Dette »andet« vil sandsynligvis være landets kampgruppe i Estland på omkring 500 mand, siger han. 

Kampgruppen er del af en NATO-mission, der blev etableret for at afskrække Rusland efter invasionen af Ukraine i 2014. Men en enkelt kampgruppe vil ikke gøre den store forskel i Ukraine. Ifølge Wallace vil der være behov for mange flere soldater, der også kunne komme fra andre lande.

Wallace vurderer dog, at det står lige så skidt til med de andre lande i den såkaldte koalition af villige. Rod