Demokratisering. Efter årtiers Assad-styre og en ødelæggende borgerkrig står Syrien over for sit første parlamentsvalg. Men processen er omgærdet af kontroverser, og præsident Ahmed al-Sharaa søger at finde en balance mellem folkelig legitimitet og international anerkendelse.
Syrisk valg uden vælgere

Der var fest i Damaskus, da den syriske præsident, Ahmed al-Sharaas, tale til FNs Generalforsamling blev vist på Umayyad-pladsen i hovedstaden. Foto: Khalil Ashawi/Reuters/Ritzau Scanpix
Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa – tidligere kendt under sit krigsnavn Abu Muhammad al-Jolani – har muligvis iscenesat et af de mest spektakulære forvandlingsnumre i moderne politisk historie.
For 20 år siden sendte han selvmordsbombere mod amerikanske styrker i Irak og blev stemplet af Washington som al-Qaeda-terrorist. I sidste uge spadserede han gennem Manhattans gader i et skræddersyet jakkesæt, på vej til et interview med ingen ringere end David S. Petraeus – manden, der som øverstkommanderende for de amerikanske styrker i Irak engang sørgede for at bure ham inde i det berygtede Camp Bucca-fængsel i den sydirakiske by Basra.
Del: