Gazakrig. De seneste dages pause fra krigen har ført til voksende internationalt pres for at gøre våbenhvilen permanent. Men Israel er fast besluttet på at gøre arbejdet færdigt.

Stilhed før storm

De seneste døgn har bragt – relativt – positive billeder fra Israel og Gaza. Gidseltagne israelske børn og kvinder, der genforenes med deres slægtninge. Lastbilkonvojer med mad, drikkevand, medicin og brændstof til hundredtusinder af hjemløse eller fordrevne palæstinensere i Gazastriben.

Men selv i baggrunden for disse små lys i mørket lurer rædslerne. For hvor godt et liv får mon Avigail Idan, der fyldte fire år i en underjordisk celle som Hamas-terroristernes fange? Hendes far blev dræbt 7. oktober, mens han holdt lille Avigail i sine arme. Hendes lidt større søskende, Michael og Amelia, overlevede ved at gemme sig i et skab i 14 timer sammen med liget af moderen. Nu sørger en onkel og tante for børnene. Israelske medier er fyldt med den slags gidselfortællinger lige nu.

Og for Gazas mere end en million fordrevne indbyggere har de fire dages våbenhvile også været en blandet fornøjelse. Nok har de fået nye forsyninger, men for mange har det også været hektiske og traumatiske døgn, hvor de har fået vished for nære slægtninges død eller har set deres tidligere hjem forvandlet til askedynger.

Aftalen mellem Israel og Hamas om fire dages våbenhvile, udveksling af gidsler og fanger – 50 gidseltagne israelske børn og kvinder mod frigivelse af 150 palæstinensiske kvinder, teenagere og børn fra israelske fængsler – er forløbet nogenlunde som planlagt, med en enkelt kontrovers lørdag, hvor Hamas holdt løsladelsen af gidsler tilbage i nogle timer, fordi de hævdede, at der ikke var leveret det aftalte kvantum nødhjælp til det nordlige Gaza.

Den israelske regering er gået med til at forlænge våbenhvilen med en dag for hver yderligere ti gidsler, der bliver frigivet. Det menes, at der mandag aften fortsat holdtes cirka 40 kvinder og børn som gidsler i Gaza – dog ikke af Hamas, men af andre terrorgrupper som Islamisk Jihad. Forhandlinger pågår med Qatar som mægler, og sent mandag forlød det, at Israel og Hamas er gået med til at forlænge våbenhvilen med to døgn mod yderligere frigivelse af israelske gidsler og leverancer af nødhjælp til Gaza.

Men Hamas vil ikke give slip på de cirka 140 gidsler – mænd og soldater fra den israelske hær – der fortsat er i deres varetægt. De skal udveksles ved en senere lejlighed – og til en meget højere »pris«.

Det betyder, at våbenhvilen kan forlænges med maksimalt fire døgn, altså indtil lørdag morgen. På det tidspunkt vil den israelske regerings dilemma åbenbares for alvor. Premierminister Netanyahu har gentagne gange slået fast, at krigen vil blive genoptaget med fuld styrke. »Vi har tre mål med denne krig: at eliminere Hamas, at få alle gidslerne tilbage og at sikre os, at Gaza aldrig mere kan blive en trussel mod staten Israel,« som han sagde det, da han besøgte soldaterne i Gaza lørdag. Med tilføjelsen: »Vi vil fortsætte indtil enden, indtil sejren. Intet vil stoppe os.«

I denne holdning støttes han af en enig krigsregering, også af mere moderate politikere som oppositionsleder Benny Gantz, der trådte ind i regeringen efter 7. oktober. Det er også en holdning, der ifølge meningsmålinger har dækning blandt det store flertal i den israelske befolkning.

Internationalt pres

Men samtidig udsættes den israelske regering for et stadig stigende internationalt pres for en våbenhvile – eller for i det mindste at tage langt større hensyn til den palæstinensiske civilbefolkning i den krig, der forestår, end man har gjort hidtil.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, er den mest prominente vestlige leder, der har krævet våbenhvile. I weekenden vakte den spanske premierminister, Pedro Sánchez, og hans belgiske kollega Alexander De Croo israelernes vrede, da de under et besøg ved Rafah-grænsestationen mellem Gaza og Egypten fordømte den israelske hærs fremfærd. »De vilkårlige drab på uskyldige civile, heriblandt tusindvis af børn, er fuldstændig uacceptable. Vold vil kun føre til mere vold,« sagde Sánchez. De Croo tilføjede, at »for mange civile er blevet dræbt i Gaza. Vi kan ikke acceptere, at et helt samfund bliver ødelagt på den måde, som det sker i Gaza.« Udtalelserne fik den israelske udenrigsminister, Eli Cohen, til at anklage de to premierministre for »at give støtte til terrorisme«.

USAs præsident Biden nøjedes i en telefonsamtale med Netanyahu lørdag med at »opfordre premierministeren til at fokusere på at reducere antallet af tab, mens han eliminerer Hamas«.

Cirka 13.300 palæstinensere er blevet dræbt under mindre end to måneders krig i Gaza, heraf to tredjedele kvinder og børn, fremgår det af tal fra Gazas sundhedsmyndigheder, der ganske vist kontrolleres af Hamas, men hvis tal tidligere har vist sig at være nogenlunde troværdige.

Men trods alle de tab og lidelser, krigen har ført til for den palæstinensiske civilbefolkning, er Israel stadig langt fra at have opnået regeringens krigsmål. Flere end 600 af Hamas' tunnelskakter er blevet fundet og destrueret, men en israelsk regeringsembedsmand indrømmer over for The Washington Post, at »Hamas' tunnelnetværk er langt mere udviklet, end vi troede«. Hamas' ledelse er stort set intakt. Abu Anas al-Ghandour – lederen af Hamas' elitekorps, Qassam-brigaderne, i det nordlige Gaza der blev meldt dræbt her i weekenden – er den eneste af toplederne, der er elimineret. Israelske regeringsembedsmænd skønner, at omkring 5.000 af Hamas' 25.000 bevæbnede mænd er blevet dræbt mod et israelsk tab på »kun« 70 soldater, hvilket er langt mindre, end det israelske militær havde forudset.

Men den mest udfordrende og også mest risikofyldte del af den israelske militærindsats forestår. Når krigen formentlig genoptages i løbet af denne uge, sker det i form af et israelsk angreb på Khan Younis og andre af Hamas' højborge i det sydlige Gaza, hvor Hamas-lederne Yahya Sinwar og Mohammed Deif menes at skjule sig. Men det er også dér, størsteparten af den palæstinensiske civilbefolkning befinder sig efter flugten fra det nordlige Gaza. Det israelske militær er begyndt at opfordre palæstinenserne i Khan Younis til at flytte nok en gang – til Muwasi, et 14 kvadratkilometer stort område ud mod Middelhavet. Ideen om at samle hundredtusinder af mennesker på et så lille område betegnes af nødhjælpsorganisationer som »uigennemførlig«. Langt de fleste civile forventes at blive i Khan Younis, hvilket kan føre til grusomt store tab under de kommende krigshandlinger.

Det synes ikke at rokke israelerne. »Den næste fase vil blive en højintensiv krig. Men IDF (de israelske forsvarsstyrker, red.) er parat til at fortsætte,« siger en »ledende israelsk regeringsembedsmand« til The Washington Post. Det vil føre til øget international kritik, erkender han. »Men IDF og det israelske folk er fast besluttet på, at vi ikke længere kan leve med et Hamas-styret Gaza.«