Tyrkiet. Præsident Erdogan er trængt som aldrig før i sin 20-årige regeringstid, og ifølge målingerne står tyrkerne over for et magtskifte. Kan det virkelig passe? Og hvad kan den umage opposition enes om, hvis den vinder valgene i maj?
Stærk mand i knibe
»Det er et historisk valg for Tyrkiet. Enten vil 20 års styre under Recep Tayyip Erdogan blive bragt til ende, Tyrkiet vil igen blive en retsstat med fuld ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, og mange fængslede politikere og journalister vil blive løsladt. Eller også vinder Erdogan, i hvad der i så fald vil være Tyrkiets sidste frie valg, og vil forblive landets leder, så længe han lever. En masse unge og uddannede tyrkere vil forlade landet. Hvis det ikke med en alvorlig økonomisk krise, en elendigt håndteret jordskælvskatastrofe og en samlet opposition kan lade sig gøre at vælte Erdogan, hvad er så pointen med at blive i Tyrkiet?«
Det er dr. Soner Cagaptay, leder af Tyrkiet-programmet ved tænketanken The Washington Institute for Near East Policy, der over en Whatsapp-forbindelse trækker situationen hårdt op her kort før det tyrkiske præsident- og parlamentsvalg 14. maj.
Del: