Frasortering. Hidtil har hukommelsesforskning kredset om erindringens mekanik. Men et fremvoksende felt viser, at vi glemmer os til et lykkeligt liv og et effektivt intellekt.

Den gode glemsel

Illustration: Matilde Digmann Mathilde Digmann

Da Jill Price opsøgte videnskaben med sit hukommelsesproblem, lød hendes klage først som en vittighed. For den midaldrende kvinde fra New Jersey påstod, at hun var ude af stand til at glemme. Alt, hvad hun havde oplevet siden tirsdag den 5. februar 1980, da hun var 15 år gammel, var lagret som tydelige erindringer. Vitterlig alt. Forskerne kunne stikke hende en tilfældig dato og, imponerede, høre hende lire detaljer af; hvad der havde stået på lokalavisens side 5, hvilke samtaler hun havde haft i dagens løb, og hvordan blæsten havde stået mod ruden, før hun faldt i søvn.

Men Price beskrev også bagsiden. En kronisk udmattelse fra den endeløse kaskade af forbundne erindringer og genoplevelsen af de følelser, hver eneste af dem i sin tid havde udløst. Som hun udbrød til de forbløffede forskere:

lofr
(f. 1966) er journalist og forfatter samt ph.d. i neurobiologi uddannet i Danmark og USA. Hun skriver især om biologi, psykologi, psykiatri og etik og har modtaget en række priser, herunder Den Store Publicistpris, Søren Gyldendal Prisen, European Science Writers Award, AAAS Kavli Science Journalism Award og blev i 2020 tildelt Statens Kunstfonds hæderspris. Er desuden vært på podcasten 24 Spørgsmål til professoren, har produceret flere videnskabsserier for DR og har sammen med instruktør Pernille Rose Grønkjær lavet de prisbelønnede dokumentarfilm Genetic Me og Hunting for Hedonia. Har skrevet en række bøger, som er udkommet på flere sprog, senest bogen Størst af alt – Om kærlighedens natur.

Andre læser også