Lige i hælene på tiden

Bankrådgiveren Rikke Langkjær findes i virkeligheden og lever i bedste velgående, men hun er allerede kommet på museum. I en en til en-kopi af hendes lejlighed, som den så ud i 2014, da hun boede alene, åbner fremmede mennesker hver dag hendes fyldte skabe og skuffer, også køleskabet med Pepsi Max og spirende rødløg i grøntsagsskuffen, fordi hun altid købte for stort ind. Publikum betaler entré for at stå i hendes soveværelse, se robotstøvsugeren i hjørnet, hendes dameblade, løbesko, hulahopring og hvide savsmuldstapet. Oven på det hvide garderobeskab ligger hendes sorte rejsekuffert til weekendture med veninderne. Hun airbnb'er sin lejlighed ud, når hun er væk. Hun er pertentlig, alt er hvidt og rent, ikke en eneste gammel ting har hun, kun nyt og købt: Kubus-stage, Hay, Kähler, Rosendahl. I vindueskarmen de stive hvide og lilla orkideer, på væggen i stuen en samling lyse trærammer med neutrale tryk. Bøger vil hun ikke have stående fremme, en lille stak er gemt af vejen i skabet. Til gæster laver hun pasta med laks, tortillas, caféburgere og tapas med bacondadler eller melon og parmaskinke.

I Den Gamle By i Aarhus er hun en nyhed og som »Singlekvinden 2014« fastfrosset i tiden, måske udødeliggjort. Hun er både sig selv og typisk.