Satellit. Skotland har langt flere narkodødsfald end noget andet europæisk land. De seneste tal viser, at problemet vokser.
Skotsk narkokrise vokser
1.172 skotter døde sidste år af en narkorelateret overdosis ifølge nye tal fra National Records of Scotland. Det er en stigning på hele 12 procent sammenlignet med året før. Tallene bekræfter dermed Skotlands kedelige status som det land i Europa med flest narkodødsfald.
I 2023 var der 277 dødsfald pr. en million indbyggere i Skotland, mens Estland på andenpladsen havde 95 dødsfald pr. en million indbyggere. I Norge, der havde tredjeflest narkodødsfald, døde 86 personer af en overdosis pr. en million indbyggere ifølge tal fra EU.
Del:



