Der er lagt op til konfrontation mellem Israel og en flotille på 47 fartøjer fulde af internationale aktivister, der nærmer sig Gaza med lasten fuld af nødhjælp.

Blandt de knap 500 aktivister ombord på skibene i den såkaldte Global Sumud Flotilla er svenske Greta Thunberg, der tidligere i år forsøgte at sejle nødhjælp til Gaza på fartøjet Madleen. Dengang bordede israelske specialstyrker skibet og sendte efterfølgende aktivisterne hjem.

Greta Thunberg der tidligere på året rejste med et andet skib på vej mod Gaza. Foto: Stefanos Rapanis, Scanpix.
Greta Thunberg der tidligere på året rejste med et andet skib på vej mod Gaza. Foto: Stefanos Rapanis, Scanpix. Stefanos Rapanis

Også denne gang har Israel advaret om, at flotillen vil blive stoppet, hvis den forsøger at sejle ind i territorialfarvandet ud for Gaza. Aktivisterne hævder på X, at Israel allerede har chikaneret skibene i internationalt farvand med såkaldte stungranater, der afgiver et meget kraftigt lysglimt og en meget høj lydimpuls.

Skibenes radiosystemer er også blevet jammet med støj og musik. »De spiller ABBA. Sikkert på grund af deres mærkelige besættelse af Greta (Thunberg),« siger aktivisten Greg J Stoker i en video på X.

Både italienske og spanske ministre har taget aktivisternes parti og fordømt droneangrebene. Begge lande har desuden sendt krigsskibe afsted for at overvåge situationen.

Det italienske udenrigsministerium har dog samtidig advaret aktivisterne mod at forlade internationalt farvand og understreget, at den italienske flåde udelukkende er til stede i tilfælde af, at der bliver behov for en redningsoperation. »Under ingen omstændigheder« vil man deltage i militære manøvrer mod nogen, lyder det i en udtalelse. rod

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Få dagens udvalgte artikler fra Weekendavisen i indbakken. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.